Det skriver SN.dk.
Ifølge undersøgelsen af problemerne med solcellerne på Ålholmhallen har solcellefirmaet DrivhusEffekten foretaget ”mangelfulde beregninger”, da anlægget blev etableret sidste år.
Direktør i DrivhusEffekten, Bjarne Rasmussen, bekræfter overfor SN.dk, at Hillerød Kommune har kontaktet firmaet. Han erklærer sig dog uenig i undersøgelsens konklusion vedrørende firmaet.
Prisen at genhuse Ålholmhallens brugere og undersøge tagskadernes omfang har pt. kostet 430.000 kr. Hertil skal lægges erstatningskrav for prisen for at udbedre skaderne på hallen.