Rejsegilde på unikt aktivitetscenter
Tirsdag den 28. maj er der rejsegilde på det nye aktivitetscenter på Parallelvej i Hvide Sande. Her bliver to gamle børnehaver bygget sammen til et nyt aktivitetscenter.
Om- og sammenbygningen af de gamle børnehaver til nyt ældrecenter med et nyt fælleshus har nu stået på siden marts.
Læs mere: Syv firmaer bygger til på aktivitetscenter.
- Centret bliver helt unikt, da det åbner dørene for både små børn og unge samt voksne og skrøbelige ældre, fortæller Birgit Wang Nielsen, der er aktivitetsleder i Område Nord.
Ved rejsegildet på byggeriet i dag d. 28. maj vil borgmester Iver Enevoldsen holder tale, hvorefter der vil være et lille traktement til de inviterede fra foreningerne.
Det samlede budget for projektet er på 7,249 mio. kr., og centret forventes at stå færdigt 1. august 2013.