23948sdkhjf

Garteha vokser og deler sig i to

Efter 10 års kompagniskab er anlægsgartnervirksomheden Gartehas stiftere nu vokset ud af potten og har valgt at omplante virksomheden i to nye bede.
Anlægsgartnervirksomheden Garteha har siden etableringen i 2002 haft base i både Karlslunde og Herfølge, hvor de to stiftere Claus Hansen og Lars Teigen også bor privat.

Virksomheden er nu vokset så meget, at de to stiftere har nu - med virksomhedens egne ord - valgt at bruge deres grønne fingre til at dele planten og sætte virksomhedens rødder i to nye bede for at sikre optimale vækstbetingelser for den fortsatte drift af virksomheden og den service, de begge er kendt for at give til deres kunder.

- Vi har dannet et godt parløb gennem årene. Lars er uddannet kloakmester og har fået anlægsgartnerdelen med, mens jeg har anlægsgartneruddannelsen og har udvidet med serviceopgaver gennem tiden, fortæller Claus Hansen, der med sin egen administration for nylig er flyttet ind i ErhvervsCentret på Korskildelund i Greve.

Garteha-navnet bliver i Greve
Lars Teigens aktiviteter samles i en ny virksomhed under nyt navn, mens navnet Garteha bliver hos Claus Hansen.

- Kunderne følger naturligt med os hver især, overvejende ud fra, hvem af os der har betjent dem gennem årene. Den personlige kontakt og den professionelle betjening er vigtig, fortæller Claus Hansen, der vil fokusere på anlægsgartnervirksomheden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078