23948sdkhjf

Ny generation tager over i Brolæggerlauget

Nicolai Palm Hougaard og Kasper Thomsen er trådt ind i Brolæggerlauget i stedet for Lars Bak Hansen og Peter Thomsen.
Man løber ikke af pladsen i Brolæggerlaugets bestyrelse i Dansk Byggeri. De afgående medlemmer Lars Bak Hansen og Peter Thomsen har passet bestyrelsesarbejdet i henholdsvis 17 og 20 år.

Ved den netop afholdte generalforsamling lørdag den 25. maj på Borupgaard i Snekkersten ønskede de at træde ud, netop for at få unge kræfter ind og skabe ny dynamik i bestyrelsen.

En foregangsmand og en kritisk røst
Oldermand Claus Johnsen, som modtog genvalg, takkede de afgående medlemmer for indsatsen. Lars Bak Hansen fik skulderklap for sin indsats.

- Med sine knivskarpe kommentarer har han ofte været den kritiske røst i bestyrelsen og har i sit lange virke som bestyrelsesmedlem blandt andet forhandlet arbejdsmarkedsoverenskomster – det siges, at han kan bruges som et opslagsleksikon i brolæggernes priskurant, sagde Claus Johnsen.

Oldermanden fortalte, at Peter Thomsen kom i Brolæggerlaugets bestyrelse, fordi han brokkede sig højlydt om dette og hint.

- Peter Thomsen siger tingene lige ud, og bruger charmen til at glatte ud med. Peter Thomsen har været foregangsmand, når det handler om arbejdsmiljø og var en af de første til at eksperimentere med tekniske hjælpemidler. Han har været med i en tid, hvor brolæggernes arbejdsmiljø er forvandlet – fra dengang, man vippede fliserne ned fra pallen og kantede dem hen, hvor de skulle lægges, til i dag, hvor vakuumløfteren har overtaget det hårde slid, sagde Claus Johnsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094