23948sdkhjf

12 nye boliger på Sankt Jørgensbjerg

I Roskilde skal en ny lokalplan åbne op for 9-12 nye etage- eller rækkehusboliger specielt henvendt til unge børnefamilier eller seniorer.
Lokalplanen for området på Sankt Jørgensbjerg i Roskilde giver mulighed for at opføre 9 og 12 boliger som enten etageboliger eller rækkehuse i to etager. I alt må der bygges 1.260 m² i lokalplanområdet.

Boligerne vil få vejadgang fra Sankt Hans Gade, og vil alle have adgang til private sydvendte haver og til de offentlige grønne arealer ved Toftekæret. Ud mod de rekreative grønne arealer ved Toftekæret vil et bredt bælte af træer og buske tydeligt adskille bebyggelsen fra de offentlige grønne arealer. Det er en del af planen, at kvaliteten og den rekreative værdi af de offentlige arealer vil blive væsentligt forbedret i forhold til i dag.

- Det er vigtigt for os, at lokalplanen både giver mulighed for nye boliger og giver kvarterets beboere bedre adgang til et flot rekreativt areal, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget i Roskilde Kommune, Torben Jørgensen.

Boligerne kommer til at ligge op til Børnehuset Sankt Jørgensbjerg. Her kommer der en støjskærm med grønne slyngplanter, som afskiller de to områder.

Fakta
Lokalplanen giver mulighed for at opføre 9 og 12 boliger som enten etageboliger eller rækkehuse i to etager. Der må bygges i alt 1.260 m² etagemetre på den ca. 3.900 m² store grund hvilket svarer til en bebyggelsesprocent på ca. 32

Bebyggelsen fordeles indenfor 3 mindre byggefelter placeret tilbagetrukket på grunden. Tage skal være flade eller med ensidet hældning mod nord. Facaderne skal udføres med lyse gule tegl eller vandskurede teglsten i en lys tone.

Adgangsvejen ligger langs skel mod nord og skaber forbindelse for gående imellem Sankt Hans Gade og de grønne områder ved Toftekæret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079