23948sdkhjf

Endnu et hul opdaget i solcelleloven

Loven, som skulle begrænse tilskuddet til store solcelleanlæg, tager ikke højde for anlæg placeret på tage. Energiministeren udskyder nu tredjebehandlingen.
Energiminister Martin Lidegaard har nu fundet endnu et hul i den omstridte solcellelov. Det skriver Berlingske.

Ifølge lovforslaget vil det stadig være muligt at få høj statsstøtte til de helt store solcelleanlæg, så længe de er monteret på tage. Ansøgningerne til disse anlæg er allerede begyndt at strømme ind fra landmænd og virksomheder, og ministeren frygter dermed endnu et solcelleboom, som vil øge statens i forvejen høje regning på 2,7 mia. kroner for solcelletilskud over de næste ti år.

- (Der er) forlydender om en omfattende udbygning af solcelleanlæg på taget af bygninger, advarer Martin Lidegaard ifølge Berlingske i et brev til Klima- og Energiudvalget dateret den 29. maj 2013.

Ministeren har på baggrund af dette valgt at udskyde tredjebehandlingen af solcelleloven og indkalde parterne bag solcelleaftalerne til et møde for at drøfte situationen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079