23948sdkhjf

Køkkenfirma med vækst og nyansættelser

Svane Køkkenet i Odense har succes med en offensiv strategi.
Carsten Eriksen, indehaver og direktør hos Svane Køkkenet i Odense, besluttede på et tidligt tidspunkt, at vejen ud af krisen ikke skulle findes gennem besparelser, men ved at bibeholde et højt service- og kvalitetsniveau.

Strategien har foreløbig medført, at virksomheden, udover at kunne fremvise flotte salgstal, allerede har udvidet personalestaben og faktisk overvejer at udvide den yderligere i dette efterår:

- Det seneste år har min filosofi vist sig at holde vand, således at vi nu kan fremvise rigtigt gode salgstal. Det betyder igen, at vi snart vil være i stand til at ansætte yderligt personale og derved bibeholde et højt serviceniveau, siger den 40-årige indehaver og fortsætter:

- Alle virksomheder har naturligvis en smertegrænse, men jeg tror det er vigtigt, at man som virksomshedsejer, specielt i krisetider, ifører sig kampuniformen og kæmper for det man har kært. I den forbindelse er det vigtigt at have gode finansielle forbindelse og en velfungerende organisation bag sig – begge dele har jeg været så heldig at have haft inden for rækkevidde.

Carsten Eriksen fremhæver desuden, at butikken oplever stigende interesse for Svane Køkkenets mest eksklusive løsninger.

- Det er et rigtigt godt signal, der vidner om, at kunderne ikke går på kompromis med kvaliteten trods højere priser. Samtidig samarbejder vi tæt med Roll’s Royce’n inden for hårde hvidevarer, det tyske kvalitetsmærke, Gaggenau, hvorom det blot kan konstateres, at interessen også her er markant stigende, slår køkkendirektøren fast.

Svane Køkkenet Odense realiserede i 2011/12 et overskud på lige over 0,2 mio. kr. før skat ud af en bruttofortjeneste på 3,8 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078