23948sdkhjf

HM Gruppen vinder over Holbæk

Klagenævnet for Udbud har givet entreprenørvirksomheden HM Gruppen medhold i en klagesag imod Holbæk Kommune vedrørende licitationen på en ombygning af Holbæk Seminarium.
Det skriver Licitationen.dk.

I maj sidste år blev HM Gruppen sammen med fem andre firmaer prækvalificeret til at afgive bud på ombygningen af Holbæk Seminarium. D. 4. juni valgte Holbæk Kommune så Tømrergården i Tise som vinder af licitationen, og der blev indgået kontrakt mellem parterne i november 2012.

Men d. 10. oktober 2012 indgav HM Gruppen en klage til Klagenævnet for Udbud over, at virksomhedens tilbud var blevet afvist. Mere præcist gik HM Gruppens klage på, at det var i strid med tilbudsloven, at virksomhedens tilbud var blevet afvist som ukonditionsmæsssigt med henvisning til, at det ikke havde udfyldt alle poster i tilbudslisten. Specifikt afviste Holbæk tilbuddet, da tilbudslistens poster vedrørende brugen af træsorten Redwood ikke var udfyldt.

Dog fremgik det i udbudsmaterialet, at arbejdet til henholdsvis 'snedkertræ og træ til vinduer, døre og porte samt glas' samt 'træ' generelt skulle udføres med enten Redwood eller alternativ Sipo Maghoni.

Annullering og mulig erstatning
Klagenævnet for Udbud har derfor bestemt, det var i strid med tilbudsloven at afvise klagerens tilbud som ukonditionsmæsssigt under henvisning til, at klageren ikke havde udfyldt alle poster i tilbudslisten, idet klageren i henhold til licitationsbetingelserne ikke var forpligtet til at udfylde licitationslistens poster vedrørende Redwood.

Ligeledes har Klagenævnes bestemt, at Holbæk Kommunes kontrakt med Tømrergården i Tuse A/S annulleres samt at Holbæk Kommune skal betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til HM Gruppen A/S.

Ifølge Licitationen.dk er det dog ikke praktisk muligt at stoppe arbejdet, ligesom det er usikkert, om HM Gruppen vil føre en erstatningssag imod kommunen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094