23948sdkhjf

Nyt Om Navne: Nyansættelser og bygge- og anlægsbranchen

Læs i dag om nye medarbejdere i Buhl & Bønsøe, CEJ Ejendomsadministration, Drees & Sommer, El-Con, NCC, Niras, Pro Tec og Wavin.
Buhl & Bønsøe A/S
Måleudstyrsvirksomheden har ansat Dan Hansen som salgskonsulent i Nord- og Midtjylland. Han har salgserfaring fra bl.a. Bestseller. (Kilde: Børsen)

CEJ Ejendomsadministration A/S
Advokat Michael Sommer er ansat som salgs- og kundechef hos CEJ Aarhus. Han kommer fra en stilling som direktør i Dansk Administrations Center i Aarhus og tiltræder 1. august. (Kilde: Børsen)

Drees & Sommer
Arkitekt Jan Moxness er ansat som bygherrerådgiver og project manager i rådgivningsvirksomheden, hvor han skal arbejde med ejendomsrådgivning, ejendomsudvikling og due diligence i Norden. Jan Moxness har seneste været afdelingschef i Atkins Danmark. (Kilde: Børsen)

El-Con
28-årige Per Kvorning er ansat som serviceleder i afdelingen i Hornslet. Han er uddannet elektriker og installatør og har flere års erfaring inden for serviceopgaver på det eltekniske område. Hos El-Con får han primært ansvaret for tilbudsgivning til og servicering af både nuværende og nye industrikunder i det sydlige Djursland.

NCC Property Development A/S
Jesper Michaelsen er tiltrådt som intern jurist med base på hovedkontoret i Søborg. Han kommer fra advokatfirmaet Bech-Bruun. (Kilde: Børsen)

Niras
Projektleder Lone Krogsgaard, 52 år, er tiltrådt som seniorkonsulent i teamet for infrastruktur. Hun kommer fra en stilling som projektleder i Skanderborg Kommunes Vej- og Trafikafdeling og har tidligere været ansat i Vejdirektoratet.

Arkitekt Charlotte Zornig Petersen, 41 år, er tiltrådt som chefkonsulent i Allerød, hvorfra hun skal styrke Niras’ position inden for landskabsopgaver. Projekterne vil spænde bredt, lige fra legepladser, skoler, parker og offentlige rum til helhedsorienteret bæredygtige planløsninger.

Charlotte Zornig Petersen kommer fra en stilling som projektansvarlig landskabsarkitekt i Atkins.

Pro Tec Vinduer
Finn Juhl er pr. 1. maj 2013 tiltrådt som key account manager med ansvar for distrikt Sønderjylland og Fyn.

Finn Juhl er 51 år og har 18 års erfaring med facadeløsninger.

Wavin VVS
Pr. 1. maj 2013 er Ole Bjørn Olsen ansat hos Wavin VVS i Horsens som salgskonsulent på Vest- og Midtsjælland samt Lolland-Falster.

Ole Bjørn Olsen er uddannet VVS-tekniker og kommer fra en salgsstilling hos Broen A/S. Han har desuden tidligere været ansat seks år hos VVS-grossisten Brdr. Dahl og Han vil fremover dække salget til installatører og grossister.

Ole Bjørn Olsens nye salgsområder har tidligere været dækket af salgskonsulent Klaus Zingg, som fremover vil tage sig af kundekredsen på Nordsjælland, København og Bornholm.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093