23948sdkhjf

Streger sat til ny grøn bydel

Syd for Randers ved landsbyen Munkdrup skal etableres en ny grøn bydel. Nu er de første streger sat på papiret til bydelen.
I arbejdet med at skabe en bydel ved Munkdrup, som ikke blot er bæredygtig, men som giver mere tilbage til naturen, end den tager, har Randers Kommune afholdt en række idégenereringsmøder. Det fremgår af Randers Kommunes hjemmeside.

Læs mere: Grøn bydel på vej ved Randers.

Ambitionen med møderne har været at få flest muligt ideer til den nye bydel, har borgere, foreninger og medarbejdere i Randers Kommune.

Fem temaer
Fredag d. 31. maj blev det tredje og foreløbigt sidste idé-møde holdt på Randers Naturcenter med deltagelse af en række fagpersoner. Mødet byggede videre på de ideer, der er kommet fra tidligere møder og havde fem overordnede temaer: Bæredygtighed, bevægelse, sjæl, fællesskab og mangfoldighed. Arbejdet med temaerne resulterede i mere konkrete ideer og forslag til den nye bydels funktioner, udseende og opbygning.

I løbet af fredagen tegnede der sig et billede af en ny bydel ved Munkdrup i pagt med naturen og med meget let adgang fra boligerne til den omkringliggende natur. En kommende letbane mellem Århus og Randers blev også tænkt ind ligesom bæredygtighed i både boformer, byggematerialer og selvforsyning blev en del af oplæggene fra dagens arbejde.

Forarbejdet med at skabe ideer til den nye bydel skal munde ud i en række principper for en kommende udstykning, som kan ligge til grund for kommende lokalplaner for området.

Masterplan på vej
Området, det hele handler om, er afgrænset af motorvej E45 i vest og Clausholmvej i øst og Paderup i nord og Årslev i syd.

- Næste skridt i processen er, at vi skal holde en stor workshop i efteråret, hvor vi inviterer borgerne til at deltage, fortæller projektleder Bettina Vahle fra stadsarkitektens kontor i Randers Kommune og tilføjer:

- Herefter vil vi kunne lave en lokalplan for en mindre del af området samt en masterplan for hele området, der kan danne grundlag for efterfølgende lokalplaner.

Bettina Vahle forventer, at planerne kan blive fremlagt til byrådets vedtagelse i begyndelsen af 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109