23948sdkhjf

Spaden i jorden til shl's Green Valley

50.000 grønne kvadratmeter, med danske Schmidt Hammer Lassen som arkitekt, er netop indledt i Shanghai.
I 2012 vandt Schmidt Hammer Lassen Architects (shl) den internationale konkurrence om at designe et 50.000 kvadratmeter stort projekt placeret lige ved siden af den ikoniske kinesiske pavillon i Shanghai.

Green Valley, som projektet er døbt, bliver en central del af byudviklingen i Shanghai med integration af nye bæredygtige løsninger i både det urbane design og i de enkelte bygninger på området.

Shanghai World Expo satte i 2010 fokus på en fremtidig bæredygtig udvikling af byens industri- og værftsområde. Udstillingen transformerede området til en helt ny destination i Shanghai. Det der er tilbage, efter at Expo udstillingen er slut og de fleste pavilloner er revet ned, er en stærk og veludviklet infrastruktur med grønne parker, promenader og kulturelle attraktioner. Green Valley-projektet kommer til at markere hjertet af denne nye permanente udvikling af området.

- Udviklingen af Green Valley området med kontorer, butikker og restauranter vil skabe en ny destination, ikke bare for de lokale brugere men for alle i Shanghai. Det bliver et grønt og bæredygtigt vartegn for byen og for hele regionen. Det er en stor ære at få lov til at være med i udviklingen af dette prominente område, forklarer partner og projektansvarlig Kristian Lars Ahlmark.

Åbenhed, tilgængelighed og stærk identitet
Igennem midten af området løber et åbent landskab med grønne arealer og vand. Landskabet fungerer som rygraden i Green Valley, og deler området op i to lige store dele med to store bygninger på hver side. Bygningerne er forbundet af en stor struktur, som stramt koreograferet iscenesætter det nye byliv. Den vil fungere som et guidende element i udviklingen af hele området.

Bygningerne er designet, så de tilbyder moderne kontorfaciliteter, en høj finish, fleksibilitet, integrerede miljøvenlige hensyn samt lave driftsomkostninger. Bygningerne er designet med henblik på at udtrykke åbenhed, tilgængelighed og en stærk identitet. De grønne hængende haver i de indendørs atrier vil være synlige udefra, mens de ansatte i bygningerne vil få en storslået udsigt til det grønne og den bagvedliggende by.

- Projektet er udviklet således, at, selv om områdets størrelse er monumentalt, relaterer designet sig til den menneskelige skala, så der skabes diversitet og et pulserende, inkluderende nærmiljø, fortæller Chris Hardie, der er associeret partner og leder af shl’s kontor i Shanghai.

Flere aktuelle projekter i Shanghai
Green Valley et blandt fire større projekter, som shl i øjeblikket arbejder med i det centrale Shanghai. Projekterne relaterer sig alle til en genanvendelse af de tidligere industrielle områder langs flodbredden og bygger videre på arkitektvirksomhedens anerkendte erfaring med regenerering af prominente havnefronter i Skandinaviske byer.

Udover Green Valley designer shl for øjeblikket det nye Xuhui Binjiang Performance Arts Centre samt et projekt, hvor et tidligere kullager genanvendes til et nyt kunstgalleri og museum for en international kunsthandler. Endelig er arkitektvirksomheden udvalgt til at designe en pavillon til West Bund International Biennale for Art and Architecture, hvor anerkendte navne som Atelier Deshaus, BowWow og Pritzker prisvinder Wang Shu også deltager.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094