23948sdkhjf

Ombygning gør hospital til byggeplads

Besøgende på Aarhus Universitetshospital i Skejby vil allerede fra august i år opleve dele af hospitalet som en byggeplads. Nedbrydningen af taget over hospitalets centrale gangforløb vil begynde der.
De eksisterende bygninger af Aarhus Universitetshospital (AUH) i Skejby skal bygges om og integreres med de nye bygninger i DNU-projektet. Det vil berøre hovedparten af alle eksisterende bygninger, dog i meget forskellig grad. Nogle rum og afdelinger vil blot skulle gås efter af en maler, mens der andre steder vil forekommer store ombygninger for at blive klar til de funktioner, rummene i fremtiden skal huse.

Bygger en etage op
Noget af det første der skal ske er, at det eksisterende hospitalsbyggeri skal gøres klar til at sikre den logistik, der forsyner hospitalsaktiviteterne. Det skal i fremtiden ske via DNUs plan fire, hvor alle forsyningslinier kommer til at gå.

De eksisterende hospitalsbygninger i Skejby går dog kun to etager op og fører i dag forsyninger frem i hospitalets kælderniveau. Så nu skal der bygges en forsyningsetage på, som er døbt ”C-gangen”.

Det er et komplekst byggeprojekt, hvor taget først skal brydes ned, for at der kan bygges ovenpå. Derfor vil patienter, ansatte og besøgende på AUH i Skejby opleve at møde stilladser, nedbrydningsarbejde og enkelte trapper og elevatorer, der ikke må benyttes, i den kommende tid.

Forbereder de ansatte
For at forberede hospitalets ansatte på, at byggeaktiviteterne nu rykker inden døre, holdt projektafdelingen tirsdag d. 4. juni et informationsmøde med hospitalets ledelser og arbejdsmiljørepræsentanter.

- Vi afholder det her møde, for at strække hånden frem, og sikre et godt samarbejde imellem hospitalet og DNU-byggeriet i den fælles øvelse, der ligger forude, sagde projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen bl.a.

Den centrale C-gang er hovedpulsåren igennem de eksisterende bygninger, og derfor er det essentielt at ombygningsprocessen ikke skaber for store gener. Arbejdet bliver delt ind i zoner, således at man kun arbejder på relativt små områder ad gangen og over en kort tidsperiode.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094