23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Lindpro A/S
Peter Kaas Hammer er ansat som ny adm. direktør. Han afløser Michael Højgaard, der stopper ved udgangen af juli måned.

Læs også: Lindpro får ny adm. direktør

MT Højgaard A/S
Senest den 1. december 2013 vil Egil Mølsted Madsen tiltræde som koncernøkonomidirektør i MTH-koncernen. Han kommer fra en stilling som CFO i medico-virksomheden Dako og efterfølger Flemming Steen, der fratrådte ultimo april 2013.

Læs også: MT Højgaard får ny økonomidirektør

Novenco Marine & Offshore A/S
Anders Bruun-Schmidt er indtrådt som bestyrelsesformand hos Novenco Marine & Offshore A/S i stedet for Thomas Jarl Dywremose. Samtidig er Steen Asferg Rasmussen indtrådt i bestyrelsen i stedt for Birgitte Nielsen (kilde: BIQ.dk).

Novenco Marine & Offshore A/S er en del af Novenco Group, der leverer ventilations- og aircondition-systemer.

Rahbek Brande A/S
Ole Søgaard, Jørgen Jakobsgaard, Simon Søgaard, Sten Sønderbæk og Gert Larsen er indtrådt som ejere af Rahbek Brande A/ i stedet for Bjarne Rahbek.

Ole Søgaard bliver samtidig daglig leder af selskabet mens Jørgen Jakobsgaard bliver ansvarlig for smedeafdelingen, Gert Larsen bliver ansvarlig for VVS-tilbud og større beregninger, Simon Søgaard bliver administrerende direktør og Sten sønderbæk bliver bestyrelsesformand (kilde: Herning Folkeblad).

Rahbek Brande arbejder med VVS, smedearbejde, gasservice, blik samt tømrer- og entrepriseopgaver

Rambøll Grønland A/S
Bjarne Torben Dahl Jørgensen er indtrådt i bestyrelsen hos Rambøll Grønland A/S i stedet for Max Karlsson (kilde: Jyllands-Posten).

Saint-Gobain Weber A/S
Mogens Nielsen er indtrådt som bestyrelsesformand hos Saint-Gobain Weber A/S i stedet for Jonas Gustaf Cronqvist, Sverige. Samtidig er Torben Ludvig Dyrberg indtrådt i bestyrelsen (kilde: Børsen).

Saint-Gobain Weber A/S producerer letklinker, tør-, våd- og specialmørtel mv.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078