23948sdkhjf

Grenaa Havn offentliggør masterplan

Der er store udvidelsesplaner for Grenaa Havn frem mod 2030.
I samarbejde med Norddjurs Kommune og Region Midtjylland har Grenaa Havn A/S udarbejdet en omfattende masterplan for selve havnen og de tilknyttede erhvervsarealer. Planen blev offentliggjort ved et pressemøde torsdag.

Masterplan 2030 skaber rammerne for en massiv udvidelse af havnen samt de bagvedliggende erhvervsarealer og kommer med anbefalinger til infrastrukturforbedringer i baglandet.

- Med planen har vi fået dokumentation for, at der er et stort udviklingspotentiale på og omkring Grenaa Havn, og at vi har nogle unikke rammer, der vil være meget attraktive for mange typer af erhverv, siger adm. direktør Henning Laursen fra Grenaa Havn.

Havnen udvides markant
Grenaa Havn er Danmarks 6. største havn (målt på omsætning i 2012), og havnen har gennem de seneste år oplevet en stor vækst. Ikke mindst i kraft af det omfattende arbejde med Anholt Havmøllepark.

En projektgruppe har gennem halvandet år foretaget et omfattende analysearbejde, ligesom arbejdet med masterplanen har involveret erhvervsliv, kunder på havnen og eksterne interessenter.

Masterplanen lægger op til en etapeopdelt udvidelse. Den fuldt udbyggede havn vil i 2030 have godt 4 km kaj og et uddybet bassin på 15 meter. Det kajnære erhvervsareal udvides med 660.000 m2. Havnen organiseres desuden med en logisk og hensigtsmæssig opdeling af de forskellige brugere og funktioner.

Transportkorridor til Grenaa Havn
Forarbejdet med den nye omfartsvej nord om Grenaa er i fuld gang, og vejen forventes indviet i 2015 eller begyndelsen af 2016. Vejen vil sikre en optimal transportkorridor til og fra Grenaa havn fra det nye erhvervs- og industriareal, der kommer til at ligge i direkte forbindelse med Grenaa havn.

I det seneste transportforlig indgår desuden en aftale om at sikre bedre og smidigere transport af vindmøller og andet sværgods til fire udvalgte jyske havne, heriblandt Grenaa Havn. Aftalen indebærer, at der laves transportkorridorer fra de midtjyske vindmølleproducenter og ud til havnene, så man undgår unødige omveje og samtidig skaber størst mulig trafiksikkerhed.

Nyt nordligt erhvervsområde
Masterplanen foreslår desuden at der afsættes et stort område nordvest for havnen til pladskrævende industri.

I planen indgår dette nye industriområde i en nytænkt planløsning for hele dette område, fra byen mod sydvest og Fornæs mod nordøst.

Ved at etablere grønne bælter afskærmes beboelse fra industriområderne og samtidig etableres en grøn korridor ned mod havet.

Masterplanen i tal:
Samlet kajlængde på cirka 4 km

Nyt, nordvestligt erhvervsareal på 1.520.000 m2

Uddybning af havnebassin til 15 meter

Udnyttelse af restrummelighed på 1.140.000 m2 i eksisterende erhvervsarealer
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093