23948sdkhjf

Slut med glasregn: Millioner sat af til akut facadeudskiftning

Omtrent 1800 glaslameller på Patienternes P-hus i Vejle skal skiftes, inden 2023 bliver til 2024.

Mandag aften besluttede politikerne i Region Syddanmarks regionsråd, at de eksisterende glaslameller på p-huset, der stod færdigt i 2019, skal udskiftes, og sagen haster så meget, at udskiftningen sættes i gang, endnu inden erstatningsspørgsmålet er afklaret med entreprenøren.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Siden p-huset blev taget i brug, er der fem gange registreret nedfald af glaslameller fra facaden, der grundet temperaturforskelle har været udsat for termisk sprængning. Det hærdede sikkerhedsglas er altså gået i stykker og faldet til jorden, hvorfor det nu skal erstattes af anodiserede perforerede aluminiumslameller.

Den fuldstændige udskiftning løber op i 3,5 mio. kr., og der dermed billigere end en delvis udskiftning, der ifølge avisen ville beløbe sig til 5,6 mio. kr. 

Det er 5E Byg som totalentreprenør og Sweco Architects, der har projekteret parkeringshuset, og selvom en dialog om erstatning parterne imellem endnu ikke er afsluttet, har regionens embedsmænd anbefalet, at der handles nu grundet projektets presserende karakter. Udskiftningen af lamellerne bliver derfor udført i år.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078