23948sdkhjf

Ny direktør hos Cowi: – Meningsfuldt både privat og professionelt

Kenneth Simonsen kommer senest fra en stilling som Senior Vice President for Renewables for norske Aker Solutions

Fredag den 1. september tiltræder Kenneth Simonsen som direktør for vedvarende energi hos Cowi.

Kenneth Simonsen, der har en kandidatgrad i industriel økonomi fra Norwegian University of Science and Technology kommer fra en stilling som Senior Vice President for Renewables for norske Aker Solutions. Han træder nu ind i den nyoprettede stilling hos den danske rådgivergigant, hvor han formelt får titel af Executive Business Development Director og bliver en del af koncernens udvidede direktion.

Som en del af den nye rolle vil Kenneth Simonsen være ansvarlig for, at Cowi vokser på sine kernemarkeder inden for vedvarende energi

– I de senere år er vedvarende energi blevet et stadig vigtigere område for Cowi, hvilket også afspejles i vores ordrebøger. Kenneths dybtgående indsigt og lederevner vil være værdifulde i vores arbejde med at hjælpe vores kunder i den grønne omstilling, samtidig med at vi opfylder vores egen vision om at skabe en mere bæredygtig verden, udtaler Marius Weydahl Berg, koncerndirektør for forretningsudvikling hos Cowi, i en pressemeddelelse.

En af fire fokus-sektorer

Vedvarende energi er en af fire fokus-sektorer, hvor Cowi går strategisk efter at være markedsledende på virksomhedens kernemarkeder.

De tre andre fokus-sektorer tæller ’store infrastrukturprojekter’, ’store byggerier’ og ’klimatilpasning og vand’. Hver prioriteret sektor er forankret i organisationen med en særskilt ledelse, som har mandat til på tværs af koncernen at vælge og fravælge kunder og projekter i forhold til, hvordan disse matcher Cowis kompetencer og ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling.

Ifølge Kenneth Simonsen var det Cowis utvetydige tilgang til den grønne omstilling, der vakte hans interesse for stillingen.

– Cowis fravalg af olierelaterede opgaver sidste år vidner om en forpligtelse til bæredygtighed som en strategisk værdidriver. At stå i spidsen for et forretningsområde i stærk vækst og samtidig være med til at nedbringe CO2-udledningen og bidrage til den meget nødvendige energiomstilling er meningsfuldt både privat og professionelt, udtaler han.

Fra Cowis side understreges det, at virksomheden med Kenneth Simonsen har sikret sig en profil, der har stor kommerciel og teknisk erfaring fra sit mangeårige arbejde inden for omstillingen til grøn energi, såsom havvind, kulstofopsamling og -lagring, brint og biobrændstoffer.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109