23948sdkhjf

Firmaet håndterer 70.000 byggeopgaver om året: I dag får de ny direktør

Halvandet år efter, at norske Schibsted overtog firmaet, bliver Jessie Krogsgård ny adm. direktør hos 3byggetilbud.dk

Fra i dag, 1. september, er Jessie Krogsgård ny adm. direktør hos 3byggetilbud.dk og dermed chef for 70 ansatte fordelt på kontorer i København og Aarhus. Hun har været ansat hos den store formidler af byggeopgaver i 18 år, hvoraf hun de seneste syv år har haft titlen som vicedirektør.

3byggetilbudårligt formidler mere end 70.000 bygge- og renoveringsopgaver årligt til et netværk af 1.800 håndværkerfirmaer, og udskiftningen på direktørposten sker halvandet år efter, at norske Schibsted købte det danske firma.

Jessie Krogsgård har haft ansvar for både salg, service, økonomi, kundeudvikling og strategi. Hun startede i sin tid selv som salgskonsulent hos 3byggetilbud.dk, hvor hun har rådgivet egen portefølje af håndværkere med bygge- og renoveringsopgaver.

- Det har hele tiden været planen, at Jessie skulle blive CEO hos 3byggetilbud.dk. Hun har været med til at forme 3byggetilbud.dk i mange år og har bidraget til en meget glidende og ukompliceret overdragelse, udtaler Håvard Bungum, adm. direktør i Schibsted Norge SMB og bestyrelsesformand i 3byggetilbud.dk, i en pressemeddelelse.

Udskiftningen på topposten betyder også, at tidligere ejer og direktør, Martin Borgstrøm, der stiftede 3byggetilbud.dk i 2000, indtræder i bestyrelsen.

Samtidig med udskiftningen på direktørposten annoncerer 3byggetilbud.dk, at firmaet - uden at komme det nærmere - snart vil lancere et nyt koncept samt nye digitale løsninger. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094