23948sdkhjf

Norskejet teknikentreprenør farver bundlinjen sort "i presset marked"

GK Danmark holder produktionen på et højt niveau

Første halvdel af 2023 bød på betragtelig fremgang hos den norske teknikentreprenør GK’s danske gren, GK Danmark.

Mens omsætningen nærmede sig, hvad der svarer til 190 mio. danske kr., forbedrede den danske forretning resultat før skat med cirka 1,4 mio. danske kr. og præsterede dermed et overskud på cirka 200.000 kr., viser GK koncernens tal.

Dermed opretholder GK Danmark høj produktion i et noget mere usikkert marked, konstaterer teknikentreprenørens ledelse i en kommentar til udviklingen:

”Det danske byggemarked er fortsat i tilbagegang, og konkurrencen er hård. Antallet af konkurser i byggebranchen holder sig på et højt niveau,” lyder det således i en pressemeddelelse.

Flere udfordringer

Ser man isoleret på andet kvartal 2023 vandt GK i Danmark flerfaglig entreprise for en ny skole i Kødbyen i København for entreprenøren BAM Danmark, to større ventilationsentrepriser for renoveringsprojekterne Husumgård og Harvings Pakhus samt en sprinklerentreprise for Buddinge Byport.

Og hvordan er markedsudsigterne så, set fra ledelsesgangen?

Markedet er fortsat i tilbagegang, og man oplever hård konkurrence, antallet af konkurser i byggebranchen er stadig på et højt niveau, og ledigheden er på et lavt niveau men på vej op, opremser GK-toppen i kvartalsrapporten.

GK Danmark ordrebeholdning lød ved udgangen af andet kvartal på hvad der svarer til 107 mio. danske kr. Året forinden var der ordrer for 22 mio. danske kr. mere i teknikentreprenørens ordrebog.

GK Danmark
Regnskabsår H1 2023 H1 2022
Valuta mio. kr.* mio. kr.*
Omsætning 188,9 164,9
Driftsresultat før afskrivninger 1,0 - 0,6
Resultat før skat 0,2 -1,3
Ordrebeholdningg 107,9 122,9
* Omregnet fra norske kroner d. 1. september 2023
Kilde: GK Gruppen AS

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125