23948sdkhjf

El:Con fejrer direktørskifte og nyt domicil

Elinstallatøren El:Con markerer både direktørskifte og indflytning i nyt domicil med en reception fredag d. 14. juni 2013 i Aarhus.
Ved årsskiftet tiltrådte Lars Juul som adm. direktør i El:Con som led i et generationsskifte. Virksomhedens grundlægger Claus Søgaard Poulsen forlod direktørposten efter 33 år, men er fortsat ansat i virksomheden som markedsdirektør, hvor han blandt andet udvikler samarbejdet med landsdækkende kunder og strategiske partnere.

Lars Juul (40) blev ansat i 2006 som direktionsassistent og har efterfølgende haft forskellige hverv i virksomheden. Han har gennem hele sin ansættelse været en del af El:Cons ledelse. Lars Juul har både en teknisk uddannelse som elektriker og stærkstrømsingeniør samt en merkantil uddannelse bag sig.

Stifteren bliver på dækket
Claus Søgaard Poulsen blev selvstændig elinstallatør i 1979 og i 1984 opkøber han Trøjborg Installationsforretning, som dengang havde tre ansatte. Installationsvirksomheden skifter i 1989 navn til El:Con, og Claus Søgaard Poulsen udvikler herefter virksomheden til i 2005 at omfatte 260 medarbejdere.

I 2005 solgte Claus Søgaard Poulsen El:Con til NRGi, men fortsatte sit arbejde som adm. direktør frem til den 1. januar 2013, hvor han altså tiltrådte som markedsdirektør.

I dag er El:Con fortsat ejet af NRGi og er - med over 650 ansatte på landsplan - én af landets største elinstallationsvirksomheder. Virksomhedens kompetenceområder omfatter elinstallation, sikring, løsninger inden for klima- og energi, bygningsautomatik, indeklima,
termografering, IT og data, automation, signalanlæg, gadebelysning og forsyning.

Reception, nyt domicil og husmesse
Som følge af direktørskiftet i El:Con afholder virksomheden reception fredag den 14. juni 2013 kl. 13-16 i El:Cons nye domicil på Ryhavevej 50, i Aarhus. Her vil kunder, leverandører og samarbejdspartnere få mulighed for at hilse på både Claus Søgaard Poulsen og den nye adm. direktør, Lars Juul, se virksomhedens nye hovedkontor samt på en husmesse blive klogere på de mange kompetencer og løsninger, firmaet tilbyder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078