23948sdkhjf

Stor pose penge: Klar til mere sundheds-byggeri

Region Midtjylland øremærker trecifret millionbeløb til projekter i Randers, Viborg og Horsens

Et flertal i Region Midtjylland er nået til enighed om budgetaftalen for 2024.

Med aftalen fordeler regionsrådspolitikerne 34,2 mia. kr. til socialområde og regional udvikling samt sundhed. I sidstnævnte post, der med 32,1 mia. kr., er den absolut mest vægtige, finder man anlægsdelen.

Anlægsbudgettet er ifølge regionen et stramt et af slagsen. Der er dog tunge markante poster i form af 832 mio. kr. til projekter på Regionshospitalet Randers, 655 mio. kr. til byggeriet af "Ny Psykiatri i Viborg" samt 130 mio. kr. til en ny sterilcentral i Horsens.

På Regionshospitalet Randers skal etableres nye operationsstuer, en ny intensivafdeling, nye fødestuer, børneafdeling og en neonatalafdeling. Byggeriet opføres som en ny samlet bygning.

I Viborg skal det nye psykiatriske hospital rummer 96 sengepladser og erstatter retspsykiatrien og den almene hospitalspsykiatri placeret ved Søndersø i Viborg. Før sommerferien valgte Region Midtjylland Rambøll A/S med Link Arkitektur og SLA som totalrådgiver på byggeriet.

I Horsens skal de 130 mio. kr. gå til en ny sterilcentral i Horsens, da den nuværende sterilcentral – med regionens ord - er teknisk udfordret, og der kan være fare for nedbrud. Nybyggeriet opføres i nærhed af operationsafsnittet.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109