23948sdkhjf

C.F. Møller tegner træhus i 34 etager

Tegnestuen er med på et af de tre teams i en arkitektkonkurrence, der skal udvikle innovative forslag til fremtidens bolig.
C.F. Møllers kontor i Stockholm, Berg | C.F. Møller Architects, deltager sammen med DinellJohansson og Tyréns i HSB Stockholms arkitektkonkurrence "2023", hvor tre teams skal udvikle innovative forslag til fremtidens bolig tre forskellige steder i Stockholm centrum.

Berg | C.F. Møllers forslag er et 34 etagers højhus i træ, der vil være synligt langvejs fra. Huset bygges op omkring en trækonstruktion med stabiliserende betonkerne, og er tænkt som et nyt karakteristisk pejlemærke og mødested i den svenske hovedstad.

C.F. Møller skriver på sin hjemmeside, at både den sociale og den miljømæssige bæredygtighed er tænkt ind i projektet. Hver lejlighed får en energieffektiv, glasinddækket veranda, mens selve bygningen får energi fra solceller på taget. I gadeplan etableres café og børnehave, mens et nyt kvartershus skal sikre, at alle beboere i området kan få glæde af markedsplads, motionscenter og cykeldepot. En fælles vinterhave giver desuden mulighed for kolonihaver.

Den 5. juni blev alle forslag offentliggjort på HSB Stockholms Facebook-side. I den forbindelse er der oprettet en afstemning, hvor alle inviteres til at komme med deres mening om, hvordan fremtidens bolig i Stockholm skal se ud.

Find afstemningen på Facebook her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079