23948sdkhjf

Masser af bygge-job i ny kommuneaftale

Alene udsigten til ombygninger og moderniseringer af landets skoler vil give mellem 1.200 og 1.500 arbejdspladser, vurderer Dansk Byggeri.
Den nye aftale mellem KL og rgeringen er et godt grundlag for 2014. Det mener Dansk Byggeri, der glæder sig over mange gode tiltag med udsigt til arbejdspladser, lærepladser og bedre skoler til vores børn.

- Først og fremmest er det rosværdigt, at KL og regeringen så hurtigt er nået til et resultat. Det vidner om en forståelse fra begge sider om at holde fokus på de initiativer, der er blevet udlagt med Vækstplanen og senest med skolereformen, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius.

For det første konfirmerer kommuneaftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2014 fremrykninger af de to milliarder kroner, der er udstukket i Vækstplanen til at hæve det kommunale anlægsloft, så kommunerne samlet set har mulighed for at foretage anlægsinvesteringer på 18,1 milliarder kroner.

Dernæst er der kommet en milliard ekstra som en udmøntning af skoleaftalen til ombygninger og moderniseringer af landets skoler. Det vil give mellem 1.200 og 1.500 arbejdspladser.

- Det vil i runde tal give mulighed for, at én skole per kommune kan blive moderniseret, så den lever op til nutidens mange krav om fx indeklima, siger Torben Liborius.

Derudover glæder Dansk Byggeri sig over, at der i kommuneaftalen er sket en sidestilling mellem de tvungne sociale klausuler og de frivillige partnerskabsaftaler, som Dansk Byggeri har udviklet, og som i dag ses udfoldet i de 20 første kommuner.

- I Dansk Byggeri anbefaler vi partnerskaber, fordi vi er velbegrundet bekymrede over, om sociale klausuler med tvang i forhold til praktikpladser kan vise sig at få den stik modsatte effekt end målet om fx flere praktikpladser, siger Torben Liborius.

FAKTA: Centrale initiativer i aftalen om kommunernes økonomi for 2014
Samarbejde om implementeringen af en ny folkeskole, herunder et løft af folkeskoleområdet med godt 200 mio. kr. i 2014 og permanent med godt 400 mio. kr. fra 2015.

Samtidig løftes bloktilskuddet med i alt 1,8 mia. kr. frem mod 2017. Der afsættes desuden over 1 mia. kr. til kompetenceløft.

Styrkelse af kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats med 300 mio. kr.

Et markant løft af kommunernes anlægsinvesteringer på 2 mia. kr.

Styrkelse af kommunernes likviditet gennem et ekstraordinært løft af kommunernes bloktilskud med 3,0 mia. kr.

Med Moderniseringsaftalen frigøres i alt 1½ mia. kr. til borgernær service i 2013 og 2014.

Fortsat regelforenkling, herunder på beskæftigelses- og folkeskoleområdet.

Kilde: Finansministeriet
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067