23948sdkhjf

VVS-gigant på Danmarks-tour

Geberit besøger frem til oktober 21 byer med en specialindrettet kæmpe-trailer, hvor fagfolk kan se nyt fra VVS-specialisten og dele viden med professionelle ligemænd.
Sidste år rullede Geberit On Tour for første gang gennem Danmark. Mødet med grossister og installatører på deres hjemmebane var en stor succes, så nu gentager Geberit turnéen.

Lokale VVS-folk i 21 byer har i løbet af august, september og oktober chancen for at se nyheder, hente inspiration og dele viden med professionelle fagfolk, når Geberit On Tour besøger en række forhandlere.

- Målet med Geberit On Tour er at komme tættere på de lokale VVS’ere og få en snak om deres udfordringer, behov og ønsker. Samtidig kan vi bidrage med kompetent sparring og rådgivning om vores produkter og løsninger, så installatørerne er bedst muligt rustet til at vejlede deres kunder, forklarer Bent Knudsen, der er Geberits landechef i Danmark.

Land Rover med nyheder
Ud over vidensdeling mellem fagfolk byder Geberit On Tour på et nærmere kig på flere spændende løsninger til badeværelset. Med sig har Geberit nemlig en stor Land Rover og en trailer fyldt med årets produktnyheder.

- I år lancerer vi flere nye produkter til forbrugerne som for eksempel badeværelsesmoduler og betjeningsplader. Det kræver kendskab, viden og en evne til at inspirere, som fagfolk normalt kan finde i vores kunde- og kompetencecentre i Lystrup og Albertslund. Men med Geberit On Tour har vi nu også mulighed for at vise nogle af de samme ting der, hvor branchens folk er til daglig, fortæller Bent Knudsen.

Blandt nyhederne på Geberit On Tour er douchetoilettet AquaClean Sela samt et nyt modul i Monolith-serien. Derudover medbringer Geberit en række betjeningsplader i nyt design samt den diskrete afløbsrist ’Shower element’, der monteres i væggen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093