23948sdkhjf

Arkitema og Niras vinder Center for Sundhed

Med et budget på 211 mio. kr. er der tale om det hidtil største byggeri i Holstebro Kommune.
I 2017 skal et nyt, moderne sundhedscenter stå klar til brug ved siden af Gråkjær Arena i Holstebro.

Arkitema Architects og Niras er netop blevet udpeget som totalrådgivere for byggeriet, der bliver omdrejningspunktet i Holstebro Kommunes fremtidige sundhedstilbud. Rådgivernes vision er at skabe rummelige rammer, som favner brugerne af det nye sundhedscenter.

- Udnævnelsen af totalrådgiver er en vigtig milepæl for os, da det udstikker et klart spor for det videre projektforløb. Derfor er det dejligt, at vi fra kommunen og repræsentanterne fra Region Midtjylland er enige om, at retningen, vi har valgt, er den helt rigtige, siger borgmester i Holstebro, H.C. Østerby, der er formand for evalueringsudvalget.

Stor interesse for byggeriet
Center for Sundhed i Holstebro har tiltrukket sig en del opmærksomhed i den nationale og internationale byggebranche. 22 ansøgere bød på opgaven som totalrådgiver for byggeriet. Fem blev udvalgt til videre evaluering. En evaluering, som udpeger Arkitema Architects og Niras til at løfte totalrådgiveropgaven.

I den afgørende bedømmelse af ansøgernes forslag lagde evalueringsudvalget vægt på alt fra arkitektur over procesbeskrivelse til økonomi.

Til august starter opmålingerne og forundersøgelserne til byggeriet, der har et samlet budget på 211 millioner kroner. Ifølge tidsplanen bliver første spadestik til byggeriet af Center for Sundhed taget i foråret 2015 og står færdigt to år senere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062