23948sdkhjf

30 tog første spadestik til 3.000 m² skolebyggeri

Dansk Boligbyg er totalentreprenør på en ca. 3.000 m² tilbygning til erhvervsskolen Learnmark i Horsens. 30 nye studenter og medarbejdere tog sammen første spadestik.
Med projektet på Stadionvej flytter HTX/Teknisk Gymnasium fra Strandpromenaden til den nye HTX-Fagbygning på Stadionvej. Skolen blev en realitet i 2011 ved en fusion mellem Teknisk Skole, Handelsskolen, HTX og AMU center Horsens.

Totalentreprisen på godt 35 mio. kr. omfatter en 2-etagers HTX-Fagbygning på 2.439 m² og en Multisal på 554 m². Byggeriet opføres efter BR 2015, og for at overholde kravene hertil, indregnes et solcelleanlæg på ca. 65 m².

Totalentreprisen omfatter i hovedtræk følgende:
• Fjernelse af den eksisterende pedelbolig
• Fjernelse af eksisterende anlæg på terræn indenfor entreprisegrænsen
• Færdigprojektering af udbudsprojekter i dialog med bygherren
• Opførelse af en ny HTX-Fagbygning
• Opførelse af en ny Multisal
• Udførelse af sammenbygninger med eksisterende bygninger
• Anlæg af udearealer, anlæg og installationer omkring begge bygninger

For alvor i gang i august
Med 2.500 årselever og 315 medarbejdere er Learnmark den største uddannelsesinstitution inden for ungdomsuddannelser og efteruddannelse i Horsens. Learnmark har en vision om at bygge bro mellem de merkantile og tekniske uddannelser, hvor eleverne på tværs af uddannelserne arbejder sammen om f.eks. innovation, iværksætteri og globalisering.

Det nye HTX-Faghus skal samtidig gøre det endnu mere attraktivt at tage en teknisk studentereksamen. Den nye Multisal på 554 m² får 500 siddepladser, og kan også bruges til f.eks. sportsaktiviteter.

Byggeriet går for alvor i gang til august, og skal være klar til august 2014. Derefter er Learnmark det største gymnasium i Horsens med 1.000 studerende på samme matrikel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14