23948sdkhjf

Konkurrence kickstarter fremtidens almene bolig

Under overskriften ”72 Hour Urban Action” skal fem internationale hold skal udtænke nye byggeprojekter. Bag eksperimentet står tre af landets store boligselskaber og Roskilde Festival.
Et samarbejde mellem Roskilde Festival, Danmarks Almene Boliger og de tre store boligforeninger; Al2bolig, Lejerbo og Himmerland Boligforening bliver hjørnestenen i et stort byggeeksperiment, der skal bringe erfaringerne fra byrumsbygning på Nordeuropas førende musikfestival ud i tre boligområder i Aalborg, Aarhus og København.

Målet er at sætte skub i nytænkningen om fællesskaber i byggeriet rundt om i landet over de næste par år. Samarbejdet kickstartes søndag 30. juni 2013 i Dream City på Roskilde Festival under overskriften ”72 Hour Urban Action”. Konceptet er en arkitektkonkurrence, hvor fem internationale hold skal udtænke og bygge projekter.

- Eksperimentet på Roskilde Festival er afsæt til et længere samarbejde mellem boligselskaberne og festivalen. Ønsket er at lade de to verdener smelte sammen; erfaringerne fra festivalens innovative bylaboratorium med midlertidig arkitektur og engagerende byrumsdesign til virkelighedens boligbyggeri i landets største byer, fortæller Himmerland Boligforenings direktør Ole Nielsen.

Signe Brink Pedersen, der er kurator på Roskilde Festival, supplerer:

- Det er et nyt type eksperiment fra Roskilde Festival, men vi vil meget gerne udbrede vores erfaringer med fællesskab og midlertidig byrumsdannelse til resten af landet. Det her er startskuddet til en længere proces, der begynder som et kunstnerisk eksperiment omkring byliv til forhåbentligt at blive til noget, mange mennesker i Danmark kan få gavn af.

Læs mere på http://www.72hoururbanaction.com/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095