23948sdkhjf

Ny arena vil vække opsigt

I Odense har man store forventninger til sin kommende atletik- og cykelarena. Det 7.000 m² store byggeprojekt koster 73 mio. kr. og blev indledt med første spadestik i fredags.
Fredag morgen i sidste uge tog rådmand Brian Dybro det første spadestik til Odense Kommunes nye atletik- og cykelarena, som forventes indviet i foråret 2014.

Bag projektet står et team bestående af Mikkelsen Arkitekter Buro Happold og Populous, der har designet taget over den 7.000 kvadratmeter store kombinerede arena som en tekstildug. Det skal sikre, at både udøvere af banecykling og atletik kan træne og afvikle mindre konkurrencer hele året rundt. Designteamet har indarbejdet en løsning, hvor opvarmning håndteres via strålevarmere monteret direkte over banerne.

- Vi synes, det bliver helt fantastisk med en arena med så mange unikke muligheder. I Danmark er atletiksæsonen groft sagt kun tre måneder lang på grund af vejret. Nu får vi mulighed for at træne og afholde konkurrencer hele året rundt, siger formand for Odense Atletik, Jørgen Halkjær.

Cykel- og atletikarenaen skal stå færdig til næste forår og kommer til at indeholde en 250 meter lang cykelbane udformet efter internationale standarder. Banen er udført i kombination med atletikbaner indeholdende bl.a. 200 meter løbebaner i inderkredsen.

Selve byggeriet af arenaen er opdelt i fem entrepriser. Hans Jørgensen & Søn står for råhuset, tyske Taiyo for overdækningen, mens GK Danmark står for installationer. Komplettering udføres af H. Skjøde Knudsen A/S, og selve cykelbanen bliver en opgave for canadiske
Peter Julek. Rambøll Odense bistår rådgivergruppen i forbindelse med udførelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078