23948sdkhjf

Danhaus køber arkitektfirma

Esbjerg-virksomheden har overtaget sin samarbejdspartner gennem 35 år.
Stifterne af henholdsvis Danhaus Production A/S og Danhaus Architect ApS indgik for 35 år siden en mundtlig aftale om et samarbejde. Nu bliver tegnestuen formelt en del af husfirmaet med fabrik i Esbjerg.

- Vi overtager tegnestuen for at få medarbejderne og deres know-how ind i Danhaus’ eget hus. Når tegnestuen er fysisk i Esbjerg, bliver der en mere direkte og hurtig kontakt mellem tegnestuen og produktionen. Vi håber derfor, at tegnestuens medarbejdere vil committe sig til produktet – ikke kun til en tegning. Vi ser altså frem til at opnå en synergi og en ny måde at samarbejde på, for det har kostet mange ressourcer gennem årene at have tegnestue ét sted og produktion et andet sted, siger Danhaus-direktør Johannes W. Schmith.

Gentlemen’s Agreement
De to selskabers fælles historie tog sin begyndelse ved et tilfældigt møde i Flensborg. Siden har Danhaus Architect tegnet og projekteret flere end 7.000 huse – først med tegnestue i Vejle, og senest i Hedensted.

-Historien om Danhaus begyndte med en rubrikannonce og et møde i Flensborg for 35 år siden. Stifteren af virksomheden, Hans Werner Erben, søgte en partner i Danmark til produktion og montage af huse. Vi har gennem de 35 år ikke haft en kontrakt på vort samarbejde – det har kun været en mundtlig aftale mellem Hans Werner og mig. Altså en rigtig ’Gentlemen’s Agreement’, forklarer Lars Kristensen, stifter af Danhaus Architect.

Lars Kristensen var undervejs også med til at bygge fabrikken i Esbjerg, der efter flere udvidelser i dag har 13.000 m² under tag. Danhaus beskæftiger i dag ca. 100 medarbejdere, og fabrikerer huse til både det danske marked, Tyskland, Færøerne, Grønland, Island, England, Holland, Schweiz og Rusland. Alene i Danmark har Lars Kristensens tegnestue sammen med Danhaus bygget ca. 5.000 huse..

Lars Kristensen, der er tømrer og bygningsingeniør, beskæftigede sig som selvstændig med tegning og projektering af sommerhuse og helårshuse i samarbejde med Hemmet Byggeindustri, indtil han for 35 år siden tilfældigt faldt over Hans Werner Erbens rubrikannonce. Efter overdragelsen af sit livsværk til Danhaus Production A/S, Esbjerg fortsætter han som bestyrelsesformand og medejer af datterselskabet Danhaus Bolig A/S, Esbjerg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078