23948sdkhjf

Micro Clean får medhold i ankenævn

Efter 1½ års kamp har virksomheden nu én gang for alle fået bekræftet sit danske patent på tørdampafrensning af skimmelsvamp.
Tilbage i 2011 blev Micro Cleans danske patent på tørdampafrensning af skimmelsvamp omstødt af Patent & Varemærkestyrelsen. Micro Clean ankede straks afgørelsen til Patentankenævnet, og efter 1½ år har man nu fået medhold.

Hos virksomheden og dens licenshavere er der lettelse over afgørelsen, som stadfæster, at Micro Cleans patent har været gyldigt hele tiden. Det betyder også, at man som kunde nu kan være 100 procent sikker på kvaliteten af metoden, da den kun må udføres af Micro Clean og virksomhedens godkendte licenshavere.

- Nu hvor vores patent i Danmark er blevet bekræftet, ser fremtiden lys ud. Vi har tiltro til, at vores metode vil vinde større og større indpas. Og med rettighederne intakte kan vi sikre, at Micro Clean metoden anvendes korrekt og dermed effektivt. Vi er naturligvis følsomme over for angreb på patentet, men vi vil altid tage kampen op og forsvare det, siger Micro Cleans administrerende direktør Tommy Bunch-Nielsen.

Micro Clean har siden 1997 haft patent i EU og Nordamerika på tørdampafrensning af skimmelsvamp. Metoden blev udviklet af Klaus Nielsen, som er en af Micro Cleans ejere og nuværende medlem af bestyrelsen. Princippet i Micro Clean-metoden er at dræbe og løsne skimmelsvamp ved hjælp af overophedet damp, såkaldt tørdamp der er fremstillet af postevand. Efterfølgende fjernes skimmelsvampen med frottéklude på dampmundstykket og hele det inficerede område HEPA-støvsuges. Det vil sige, at hele svampen fjernes.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094