23948sdkhjf

Kendt arkitekt i forstærkning: Store samfundskriser kræver flere på dækket

Schønherr får to nye partnere. Udnævnelserne kommer samtidigt med tegnestuens 2030-strategi, der har fokus på klima, biodiversitetskrise og grøn omstilling

Arkitektvirksomheden Schønherrs fagansvarlige for planlægning og proces, arkitekt Sofie Yde, og arkitekt og specialist i kulturarv, Signe Winther, er begge udnævnt til nye associerede partnere.

Udnævnelsen hos landskabsarkitekten kommer på baggrund af et ønske om at styrke tegnestuens position som byplan- og procesrådgivere, "samt at videreudvikle en tilgang til kulturarven, både den urbane og landskabelige arv", som det hedder i en pressemeddelelse i forbindelse med udnævnelsen.

Når vi styrker den associerede partnergruppe, styrker vi også vores tværfaglige tilgang til løsninger af store, aktuelle samfundsudfordringer Rikke Juul Gram, partner og kreativ direktør, Schønherr

Sofie Yde, der har en master i strategisk byplanlægning, tiltrådte i 2022 som Schønherrs fagansvarlige for planlægning og proces.

Hun har tidligere været hos arkitektvirksomhederne Sted og Arkitema, og underviser på arkitektskolen i København. 

- Hos os arbejder hun med storskala by- og landskabsplanlægning og skal i sin nye rolle bidrage til at styrke byplan- og procesrådgivning. Sofie har særligt erfaring med byudvikling af eksisterende industri- og kulturmiljøer og en stor interesse for de kulturelle forandringer, som klimaændringerne sætter i gang, siger partner og kreativ direktør Rikke Juul Gram.

Styrker tværfaglighed

Hun mener, at man ved at styrke den associerede partnergruppe også styrker den tværfaglige tilgang til løsninger af store, aktuelle samfundsudfordringer.

- Vi mener, at klimaforandringer, biodiversitetskrise og grøn omstilling af både byen og det åbne land er problemer, der skal løses med afsæt i både kultur- og naturarv, tilføjer Rikke Juul Gram, og understreger, at netop dét er en af de vigtigste udfordringer for landskabsarkitekter og planlæggere.

Udnævnelserne kommer samtidig med tegnestuens nye 2030-strategi, der har fokus på en tværfaglig tilgang til store og værdiskabende samfundsopgaver, som klimaforandringer, biodiversitetskrise og grøn omstilling af både byen og det åbne land.

Selv glæder Sofie Yde sig til udfordringerne:
- Schønherr en tegnestue med plads til at diskutere store samfundsmæssige udfordringer, som grobund for at udvikle byområder, vi kan være stolte af i mange år frem, siger hun.

Screene kulturmiljøer

Landskabsarkitekt og kulturarvsspecialist Signe Winther kom til Schønherr i 2016 efter tidligere ansættelser som arkitekt på blandt andet arkitekt Kirstine Jensens Tegnestue og Cebra. 

Hun er en af tegnestuens specialister i udvikling og formidling af kulturarv, samt screening af kulturmiljøer.

Signe Winther ser frem til kunne styrke sit og tegnestuens faglige fokus:

- Når samfundet forandrer sig, sætter det spor i byer og landskaber – ofte hundredvis af
år ud i fremtiden. Vi skal hele tiden tilpasse vores omgivelser den virkelighed, vi lever i, siger hun og tilføjer det afgørende i at huske at få fortiden med ind i fremtiden, når vi forandrer vores omgivelser.

- Sådan får vi bedst os selv og hinanden med, siger Signe Yde i en pressemeddelelse i forbindelse med udnævnelsen.

Sofie Yde og Signe Winther vil  supplerer tegnestuens hold af associerede partnere og fagspecialister, der omfatter arkitekt Mi Randlev med ansvar for fagområdet 'det åbne land', Jakob Sandell Sørensen, der er ansvarlig for bæredygtighed og biodiversitet, og Sanne Slot Hansen, som er specialist i klimatilpasning.

Schønherr udvikler ny strategi

Strategien og de nye udnævnelser af to associerede partnere lanceres efter et 2023, da Schønherr
investerede i udvikling af tegnestuens strategiske redskaber til at løse klimatilpasningsopgaver samt nye veje til at implementere vedvarende energiformer i landskabet.

2023 bød også på deltagelse i sidste års Venedig Biennale med en visionsplan for udvikling af et fremtidssikret, blå-grønt København. Det er et naturbaseret planlægningsgreb med afsæt i det underliggende landskab, og som alternativ til Fingerplanen. 

Den investering har også udviklet tegnestuens fokus på naturbaseret planlægning og klimasikring – med rod i kulturarven.

Schønherr

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.118