23948sdkhjf

Software til LCA-beregning og mere bæredygtig projektering

Hos virksomheden Symetri sælger og producerer de software, som hjælper virksomheder med at arbejde smartere og mere bæredygtigt. F.eks. løsninger, der giver byggerådgivere det nødvendige overblik, til at kunne træffe de rigtige bæredygtige valg i byggeprocessen – og det er smart at gøre fra begyndelsen.

Der er sket meget på det bæredygtige område i byggeriet i de senere år med lovgivning og energieffektivisering. Og der er kommet mange flere knapper at skrue på, hvis man vil gå den vej. I dag er der også langt flere bæredygtige materialer at vælge i mellem, men der mangler fortsat EPD’er (miljøvaredeklarationer) på en stor andel af byggeriets materialer, og de som eksisterer skal findes hos forskellige kilder, sammenlignes og vælges. Det er her, at
Symetris software gør en forskel.

Hjælp til bæredygtige valg

”Vi hjælper vores kunder med at vælge bæredygtigt ved for eksempel at etablere en referencebygning af den samme størrelse og type, som forskellige  konstruktionsmuligheder kan sammenlignes med, imens man disponerer i den tidlige fase. Ved at se, hvordan bygningen performer, kan man blive hjulpet til bedre løsninger, man ikke havde tænkt på inden,” forklarer Nicolai Karved, Product Manager hos Symetri og tilføjer, at dette kan foregå i platformen One Click LCA, som understøtter byggeprocessen fra de første faser til overlevering og drift og særligt i kombination med Symetris nye Naviate Zero add-in til Autodesk Revit.

Både fordelagtig for store og mindre tegnestuer

One Click LCA og Naviate Zero er løsninger, der gør det muligt at beregne og visualisere produkt- og materialevalg i de tidligere faser af byggeriet, så det bliver tydeligt, hvordan de påvirker CO2-aftrykket.

”De store arkitektfirmaer med afdelinger for bæredygtighed har behov for software, der giver dette overblik, ligesom mindre tegnestuer med færre ressourcer også kan drage fordel af Symetris ydelser, qua vores 600 internationale specialister. Data er tilgængelige i dag, men det er uoverskueligt at indsamle, og her er One Click LCA og deres specialister med til at sikre en effektiv og ensartet struktur i deres software,” fortæller Nicolai Karved og tilføjer, at EU’s taksonomi er på vej med nye krav og regler, og at Symetri kan hjælpe med overblikket i de enkelte lande.

Flere krav om dokumentation af ressourceforbrug fremover

Der er ingen tvivl om, at udviklingen går i retning af et mere bæredygtigt byggeri, hvor der efterspørges brug af bæredygtige materialer, genbrug af eksisterende materialer samt mindre CO2-udledning. Men hvilke byggematerialer skal man anvende, og hvordan håndterer man dokumentationen af alt omkring produktion til vedligeholdelse?

”Det tager tid og er ikke rentabelt at skulle finde alle disse oplysninger selv. Vi tilbyder et bibliotek med data og software, der hurtigt giver overblikket, så rådgivere og arkitekter kan træffe de rigtige miljømæssige valg og kan også assistere med ekstern rådgivning,” siger
Nicolai Karved og fortsætter:

”Vi leverer professionelle og avancerede værktøjer, der skaber værdi - og det er vores kunder glade for.”

SYMETRI

Symetri udvikler og leverer IT-løsninger samt support til virksomheder indenfor
byggeri- og fremstillingsindustrien. Fokus er at hjælpe virksomheder med at optimere deres arbejdsmetoder og højne kvaliteten af deres projekter ved at levere rådgivning og teknologi, der gør dem i stand til at arbejde smartere og mere bæredygtigt.

Symetris ydelser indenfor bæredygtighed gør dig i stand til at analysere og træffe informerede beslutninger i forhold til miljøvenlige byggematerialer og processer. Vores løsninger omfatter One Click LCA og Naviate Zero.

Læs mere på symetri.dk/baeredygtighed eller deltag i webinar om bæredygtighed i byggeriet den 16. maj.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079