
Elogic har fået ny administrerende direktør. Valget er faldet på Lars H. Christensen, som er branchekendt med erfaring fra lignende stillinger ved blandt andet Kilde A/S. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Den 53-årige Lars H. Christensen afløser Tommy G. Jespersen på posten. Tommy G. Jespersen fortsætter som administrerende direktør i kk-group, Elogics moderselskab, og i kk-electronic, der er et søsterselskab til Elogic.
- Det bliver Lars’ opgave at fortsætte den ekspansive udvikling, som Elogic gennemgår, gennem en fastholdelse og udbygning af konkurrenceevnen på markedet for styre- og fordelingstavler til industri og byggeri, skriver Elogic i pressemeddelelsen.
Den daglige ledelse i Elogic består herefter af Lars Christensen, Salgsdirektør Thomas Heilbuth og Teknisk chef Ole Bjerregaard.