De fire modeller
Langt over budgetteret
Notatet har denne tidsplan for den videre proces:
Fire forskellige modeller for en svømmehal i Roskilde bliver nu del af drøftelserne om budget 2014 efter, at forslagene har være behandlet i Kultur- og Idrætsudvalget. Ønsket er at bygge en svømmehal, som både skaber flere muligheder for foreningerne og for mere vandaktivitet for de ikke-organiserede brugere. Der bliver præsenteret fire modeller for en svømmehal. Den ene model er et helt nyt svømmeland, som både rummer wellnessfaciliteter og giver mulighed for banesvømning. I den model overgår Roskilde Badet til at være foreningssvømmehal, og dermed bliver der bedre kapacitet til klubtræning. Alternativt peger notatet på en model med udbygning af Roskilde Badet til et "vandmekka". Dermed vil Roskilde Badet blive én stor central svømmehal i kommunen, som vil rumme både foreningssvømning og offentlig adgang. De to andre modeller lever ikke op til målet om at være en både- og løsning. Det er enten en egentlig sportssvømmehal eller et decideret vandkulturhus. Notatet sætter også penge på de forskellige modeller. I forbindelse med budget 2013 er der reserveret 75 mio. kr., som blev afsat, før økonomien var undersøgt i forhold til konkrete løsninger. De tre modeller, der opererer med helt nye lokaliteter, anslås alle at ville koste omkring 140-150 mio. kr., mens løsningen med en udbygning af Roskilde Badet vil være omkring 30 mio kr. billigere og koste ca. 110 mio. kr. Da alle løsninger viser sig at være dyrere end de midler, som allerede er reserveret i budgettet, vil den videre drøftelse om finansiering fortsætte i sammenhæng med budget 2014, medmindre der findes en løsning, som kan gøre byggeriet billigere. 2013: Beslutning om indhold og placering. 2014: Lokalplanarbejde og arkitektkonkurrence. 2015-2016: Projektering og byggeri. 2017: Ibrugtagning