23948sdkhjf

Vinder udpeget til 13.000 m² SOSU-skole

Aarhus Social- og Sundhedsskole skal opføres af et team bestående af C.C. Contractor, Cubo Arkitekter, Møller & Grønborg og Niras.
"(...) et moderne, inspirerende studiemiljø baseret på en human skala og med en arkitektonisk karakter, som er holdbar, også over tid (...)"

Sådan lyder nogle af bedømmelsesudvalgets ord om vinderforslaget i konkurrencen om Aarhus’ nye SOSU-skole – et projekt til over 136 mio. kr. med et samlet bruttoareal på 13.004 m², heraf 690 m² cykelkælder.

Vinderteamet bestående af C.C. Contractor, Cubo Arkitekter, Niras samt Møller & Grønborg har skabt et projekt, giver mulighed for varieret brug, hvor der både kan foregå fysisk og støjende aktivitet og samtidig være rum til ro og koncentration. Uddannelsernes indhold bliver også tydeligt afspejlet i faciliteterne, blandt andet med en fuldt funktionel plejebolig.

- Der er modtaget fem interessante og indlevende forslag, hver med deres bud på en levende og moderne social- og sundhedsskole. Vinderforslaget fra C.C. Contractor kendetegnes ved at have en stor forståelse for de funktionelle behov og den rumlige mangfoldighed, som skolen har efterspurgt, udtaler Århus Social- og Sundhedsskoles direktør, Niels Brun Madsen, der har siddet med i det bedømmelsesudvalg, der har vurderet de fem forslag.

Han fremhæver, at Århus Social- og Sundhedsskole, med den nye placering på Hedeager, vil være en oplagt samarbejdspartner for den nærmeste nabo, VIA University College, Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Målet er, at området skal danne rammen om en samlet sundhedscampus i Aarhus N.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078