23948sdkhjf

Ringkøbing K vælger hovedrådgiver

Udviklingsplanen rykker et stort skridt nærmere med valget af SLA som hovedrådgiver for den nye bydel i det sydøstlige Ringkøbing.
- Som oftest er det bygningsarkitekter, der vælges som hovedrådgivere, men valget af SLA understreger vores ambition om, at udviklingen af Ringkøbing K skal ske i respekt for og samspil med den omgivende natur og Ringkøbing fjord.

Ringkøbing K har efter det afsluttede parallelopdrag udvalgt SLA som hovedrådgiver, og bestyrelsesformand Uffe Steiner Jensen ser frem til den proces, som over de kommende måneder skal føre frem til det endelige forslag til en udviklingsplan.

- I parallelopdraget præsenterede SLA et overbevisende forslag til, hvordan naturen kan komme helt ind mellem husene i den nye bydel og hvordan et sammenhængende naturprojekt på hele projektområdet kan blive en attraktion lige fra starten. Det er nogle af de greb for byudviklingen, som vi gerne vil arbejde videre med, og derfor har vi valgt SLA som hovedrådgiver, forklarer formanden.

Ringkøbing K, der er et partnerskab mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania By, har samtidig valgt at arbejde videre med de tre arkitektvirksomheder Arkitema, Vandkunsten og Adept, der alle medvirkede i parallelopdraget. Arkitekterne skal – indenfor rammerne af det samlede naturprojekt – anskueliggøre, hvordan Ringkøbing Ks boliger opnår størst mulig variation, kvalitet og sammenhæng bebyggelserne i mellem.

Tæt på aftaler med tekniske underrådgivere
I den nærmeste fremtid indgås der aftale med en række underrådgivere, som skal hjælpe med særlige tekniske emner i Ringkøbing K’s arbejde med en udviklingsplan. Det forventes, at ingeniørfirmaet Orbicon skal arbejde med vandforsyning og -afledning, Via Trafik med trafik, mens Esbensen Rådgivende Ingeniører skal rådgive om energi.

Herudover har Ringkøbing K valgt firmaet Rekommanderet som procesrådgiver til at hjælpe med at skabe nye aktiviteter i projektområdet. Udviklingen af aktiviteterne vil ske i samarbejde med borgere, foreninger og interessenter i Ringkøbing.

Ringkøbing K forventer at kunne præsentere sit forslag til en udviklingsplan i 1. kvartal 2014.
Læs mere om: SLA
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187