23948sdkhjf

Renovering af bevaringsværdig bebyggelse

Torsdag d. 12. september var der officiel indvielse på det nyrenoverede Nybrogård, hvor White arkitekter har stået for renoveringen.
Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst var til stede ved indvielsen af det renoverede Nybrogård, et botilbud for 24 beboere med psykosociale handicap/sindslidelser,

Bygningerne er bevaringsværdige i klasse fire, og White arkitekter, der har stået for renoveringen, har derfor haft fokus på at forene de arkitektoniske kvaliteter med nutidens standarder for bokvalitet.

Udbygning og modernisering
Nybrogård består af en hovedbygning, som primært rummer fælles- og servicearealer og en sidebygning. Sidebygningen rummede tidligere 33 små værelser til beboerne samt fælles badeværelser på gangen. Med ønsket om at forbedre forholdene for beboerne er etableret selvstændige almene boliger med eget bad og toilet samt et lille køkken.

Både hovedbygningen og sidebygningen er blevet gennemgribende renoveret, samtidig med at bygningerne er blevet energirenoveret og bragt op til BR08, lavenergiklasse 2, så de lever op til nutidens krav for nybyggeri.

- Rent byggeteknisk har det været en udfordring at få opgraderet bygningerne i forhold til de seneste krav i bygningsreglementet, især i hovedbygningen, som er en bygning af ældre dato og som er blevet opført ad flere omgange og med forskellige konstruktionsprincipper, udtaler Peter Houd, som har været projektleder på projektet.

Energimæssige forbedringer
I hovedbygningen er der hovedsagligt blevet renoveret indvendigt, men der er dog blevet etableret nye lavenergivinduer i forbindelse med en istandsættelse af bygningens facade. Et initiativ som ikke blot vil medføre en lavere varmeregning, men også øge komforten i boligerne.

- Nybrogård er et godt eksempel på at det faktisk kan lade sig gøre at bruge de energimæssige tiltag til samtidig at opgradere og forbedre bygningens arkitektur og sammenhæng med omgivelserne, udtaler sagsarkitekt Thomas Jørgensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08