23948sdkhjf

Moe indvier bæredygtigt domicil

I dag den 27. september inviterer det rådgivende ingeniørfirma Moe indenfor i deres bæredygtige og arkitektonisk markante domicil i Gladsaxe, som firmaet selv har været ingeniør på.
Moe har samlet kræfterne i København, hvor firmaet er flyttet sammen på 7.500 m² i et i alt 19.500 m² stort bæredygtigt domicil i Gladsaxe.

- Vi har i flere år været placeret på tre forskellige adresser i Rødovre. Nu samler vi alle medarbejderne i et nyt, bæredygtigt domicil tegnet af SHL arkitekter og med Moe som ingeniør. Domicilet er et moderne vidensdelingshus, hvor vi fra de åbne planer, har rigtig god kontakt på tværs af afdelinger, udtaler administrerende direktør Christian Listov-Saabye om firmaets nye domicil.

Byggeriet har været nomineret til prisen for det bedste nye projekt i 2013 af Estate Magasin. Prisen uddeles til nyskabende projekter, der har fokus på energirigtighed, arkitektoniske udformning og særlig beliggenhed.

I dag indvier Moe så de nye lokaler. Blandt andet med tale af Gladsaxes borgmester Karin Søjberg.

Lavenergi og bæredygtighed
Bygningen lever op til de danske krav om energiudnyttelse, der forventes at være gældende i det officielle bygningsreglement i 2015. Her ud over kan det nævnes, at bygningen er udstyret med et 300 m² solcelleanlæg på taget, og at den kunstige belysning reguleres automatisk afhængigt af dagslyset. Hertil kommer en høj grad af automatik og mulighed for individuel kontrol og regulering af indeklimaet. Byggeriet er præ-certificeret til at modtage sølv i den dansktilpassede DGNB-certificering.

Byggeriet er på i alt ca. 19.500 m². Ud over et domicil på 7.500 m² til Moe, indeholder bygningen en 4.000 m² Kvickly dagligvarebutik. Hertil kommer 4.000 m² parkeringskælder og 4.000 m² parkeringsdæk.

Byggeriet er tegnet af SHL. Sophienberg Ejendomsudvikling har stået for projektudvikling og udlejning, mens opførelsen af byggeriet i totalentreprise er varetaget af entreprenørfirmaet Myhlenberg. Projektet er solgt til Pension Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078