23948sdkhjf

Årets skolebyggeri er kåret

Nordstjerneskolen i Frederikshavn løb med NohrCons pris for årets skolebyggeri 2013.
På en konference om fremtidens skolebyggeri blev Nordstjerneskolen i Frederikshavn onsdag kåret som det bedste skolebyggeri i 2013 foran fire andre skoleprojekter, som var nomineret af en jury nedsat af konferencearrangøren Nohr-Con.

Juryen, bestående af en forsker i læringsmiljøer, en skoleleder og en arkitekt, der også arbejder som lærer, fremhævede blandt andet Nordstjerneskolen for dens stærke fokus på bæredygtighed. I sidste ende var det dog en offentlig afstemning, der afgjorde udfaldet.

- Med Nordstjerneskolen bliver den store skoles uoverskuelighed imødegået ved sin stjerneform og børnenes mulighed for at blive i det nære område, men også have en kontakt med det fælles. Stærkt fokus på bæredygtighed, og det, at det er gjort muligt, at energi og miljøbevidsthed kan læres meget konkret, lyder det blandt andet i juryens bedømmelse.

Nohr-Con har i den seneste tid fået tilsendt en lang række spændende forslag til, hvem der skulle vinde prisen for årets skolebyggeri. De indkomne forslag blev førte til fem udvalgte projekter, som blev sat til afstemning i sidste uge. Over 1.500 deltog i afstemningen.

Screenet til DGNB sølv
Nordstjerneskolen er på 13.500 m2 og er gennemført som et OPS-projekt med MT Højgaard og DEAS som bygherre. Byggeriet er tegnet af Arkitema og Arkinord, mens Brix & Kamp har været ’ingeniør-brikken’ i puslespillet omkring opførelsen af den nye folkeskole. Det lokalt forankrede ingeniørfirma har således været rådgiver på alle installationsfagene, på energikrav og på indeklimaforhold, herunder lyd og lysforhold.

Chefingeniør Leif Høltzermann fra Brix & Kamp fortæller, at en rød tråd gennem hele projekteringen har været fokus på bæredygtighed, godt indeklima samt god økonomi. Skolen lever fra starten op til energikravene for 2020 med en screening til DGNB, sølv. Disse krav opfyldes ved hjælp af højeffektivt solcelleanlæg, lavtemperaturanlæg, rumstyringssystemer, CO2-følere for regulering af ventilationsmængden, solafskærmning, højisoleret klimaskærm og udnyttelse af dagslys.

- Som nyudnævnt SKI-leverandør inden for skole- og fritidsområdet håber vi, at vi kan videregive vores erfaringer på nye og spændende skoleprojekter, siger Leif Høltzermann.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11