23948sdkhjf

Masterplan på vej for Campus Slagelse

Ny masterplan skal være afsæt for investeringer i Campus Slagelse, der etableres ved stationen og SDUs bygninger i Slagelse.
Med cirka 4.200 studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser og godt 5.000 elever på grunduddannelser er Slagelse en større uddannelsesby på Vestsjælland.

Syddansk Universitet (SDU) etablerede sig i byen i 2007 og har udvidet og flyttet sine aktiviteter i 2009, hvor man etablerede SDU campussen ved stationen – midt i byen. Placeringen ved stationen er udgangspunktet i visionen for en ny, fælles campus med Syddansk Universitet og University College Sjælland (Sygeplejerske og Pædagoguddannelser) som hovedaktører.

Projekt Campus Slagelse skal via en byrumsanalyse og masterplan danne beslutningsgrundlag for Slagelse Kommune og samarbejdspartnere i en realiseringsproces for en mental og fysisk byomdannelse. Først og fremmest hvordan byens
identitet kan forstærkes via campus ved stationsområdet og derudover hvordan campus kan blive en løftestang for resten af byen.

Projektet skal trække essensen ud af hvordan det mest optimale samspil mellem campus, bymidte og udvalgte nedslagspunkter kan komme til at fungere. Hvad kræver det af eksisterende og nye bylivsfunktioner omkring campussen for at lykkes? Og hvilke evt. kommunale og private investeringer peges der på for at kickstarte projektet?

Analyseopgave i udbud
For at danne grundlag for den videre udvikling af campussen udbydes nu konsulentydelse til udarbejdelse af byrumsstudier og masterplan for ´Campus Slagelse – midt i byen´ til Slagelse Kommune og Realdania.

Formålet med byrumsanalysen at udvikle en ambitiøs, strategisk og realiserbar masterplan for Campus Slagelse. Dette skal være direkte afsæt for evt. kommunale og private investeringer og en eller flere lokalplaner i området.

Byrumsanalysen omfatter blandt andet:
- Volumenstudier af bygninger og byrum
- Forbindelse mellem særligt campus og bymidte
- Vurdering af genanvendelse af tomme bygninger i projektområde
- Infrastrukturløsninger (på baggrund af trafikmodeller)4
- Social og økonomisk bæredygtighed i masterplanen (realiserbar)
- 2-3 workshops

Visionsplan på plads
Byrumsanalyse og masterplan skal tage afsæt i visionsplan og baggrundsmateriale.

Den 26. august 2013 har Slagelse byråd vedtaget en Visionsplan for Campus Slagelse. Denne er udarbejdet i samarbejde med Syddansk Universitet, University College Sjælland og DSB Ejendomsudvikling. Cowi har ydet konsulent bistand på opgaven som også omfatter
baggrundsmateriale for visionsplanen.

Forud for det har Slagelse byråd godkendt Helhedsplan Videns- og Uddannelsesby Slagelse 2012-2020 d. 17. december 2012. Helhedsplanen peger på hvordan bymidte, sygehusområde og uddannelsesfirkant kan bindes sammen.

Fristen for at afgive bud er den 30. oktober 2013.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094