23948sdkhjf

Spaden i jorden til 128 ungdomsboliger

JCN er totalentreprenør på 128 spritnye ungdomsboliger på Bispehavevej i Aarhus, som Østjysk Bolig står bag. 12 af boligerne udgør Aarhus' første mødrekollegium.
Onsdag - den 23. oktober – tog Østjysk Boligs bestyrelsesformand, Else Christensen, og rådmand i Aarhus, Hans Halvorsen, det første officielle spadestik til Østjysk Boligs nyeste skud på stammen, 128 ungdomsboliger på Bispehavevej i Aarhus V.

Det store ungdomsboligkompleks kommer blandt andet til at indeholde Aarhus’ første mødrekollegium, som opføres i samarbejde med Aarhus Kommune. 12 af ungdomsboligerne skal nemlig indrettes således, at de kan bebos af unge mødre og deres børn, mens mødrene færdiggør deres uddannelse.

- Det er jo ingen hemmelighed, at Aarhus mangler ungdomsboliger, så vi er glade for, at vi kan bidrage med en god portion her, tæt på midtbyen og uddannelsesstederne – og vi er klar til at lave flere, Hans!, sagde direktør i Østjysk Bolig, Allan Søstrøm, inden spaderne blev stukket i jorden.

Klar til beboerne i 2015
Byggeriet får 116 to-rums kollegieboliger,
Fakta:
Bygherre: Østjysk Boligselskab
Totalentreprenør: JCN
Arkitekt: Skala Arkitekter
Bygherrerådgiver: P+P Arkitekter
Ingeniør: Hundsbæk og Henriksen
mens de 12 boliger for unge mødre etableres i et særskilt afsnit.

Entreprenørfirmaet JCN, der i maj vandt totalentreprisekonkurrencen på projektet, står for at opføre bygningen. Skala Arkitekter har tegnet bygningen og står for projektering. Blandt andre firmaer, der arbejder på projektet, er Kjellerup VVS, der har indgået aftale med JCN om VVS-Entreprisen.

Læs mere: JCN vinder 128 ungdomsboliger.

Boligerne ventes at stå klar til at tage imod beboere i starten af 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11