23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

MT Højgaard mister direktør

Koncerndirektør Søren Ulslev fratræder med øjeblikkelig virkning.

Koncerndirektør og COO Søren Ulslev, der siden 1. marts 2013 har været medlem af MT Højgaards koncerndirektion, har opsagt sin stilling.

Han fratræder med virkning fra i dag, men står til rådighed for koncernens ledelse i den kommende periode. Det oplyser MT Højgaard i en pressemeddelelse.

Gennem det seneste år er der lagt nye rammer for virksomhedens aktiviteter og for styrkelsen af lønsomheden. Samtidig er organisationen videreudviklet, og de ansvarlige direktører er udpeget for koncernens forretningsområder og dattervirksomheder.

- Søren har bidraget loyalt til de store omlægninger, vi har gennemført i det seneste års tid, men har alligevel følt, at han personligt ikke passede ind i disse. Både virksomheden og jeg personligt har grund til at sige ham tak for en stor og betydningsfuld indsats, siger MT Højgaards administrerende koncerndirektør Torben Biilmann.

MT Højgaards koncerndirektion udgøres herefter af administrerende koncerndirektør Torben Biilmann (CEO) og koncernøkonomidirektør Egil Mølsted Madsen (CFO).

BREAKING
{{ article.headline }}
0.13