23948sdkhjf

Daugaard Pedersen køber 10.000 m² i erhvervspark

Byggefirmaet fra Kolding var eneste budgiver, da et stort område i Nordic Synergy Park var til salg.
Udbuddet af en stor byggegrund, der skal være etape 1 i erhvervsudstykningen Nordic Synergy Park vest for Kolding, blev vundet af byggefirmaet Daugaard Pedersen. Det lokale firmas bud lød på 2,55 mio. kr., men var dog samtidig eneste bud. Det skriver Jydske Vestkysten.

Læs mere: Erhvervspark klar med udstykning til hovedbygning.

Et krav forbundet med købet af det 10.000 m² store område er, at her skal opføres det, der skal fungere som hovedbygning i Nordic Synergy Park. Endnu er der dog ikke noget konkret på plads for det kommende fælleshus:

- Vi har selvfølgelig troen på, at det nok skal lykkes at få bygget et fint hus til et par hundrede arbejdspladser, men det bliver ikke lige om en halv time, siger Kaj Aage Nielsen, direktør i Daugaard Pedersen, til JydskeVestkysten.

Direktøren understreger, at købet er sket for være med til at sætte skub i udviklingen i erhvervsområdet og Kolding generelt.

Nordic Synergy Park, et 15 kvadratkilometer stort område vest for Kolding, er tænkt som et center for udviklingsorienterede produktions- og vidensvirksomheder med fokus på bæredygtig vækst
.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079