23948sdkhjf

Ny tagopgave til Hald & Halberg

Hald & Halberg er nu i gang med at renovere 3.400 m² tag i en ejendom med 25 opgange i København N. Opgaven omfatter også udskiftning af vinduer i 243 lejligheder.
Som led i områdeløft omkring Haraldsgade, København N, renoverer Hald & Halberg 3.400 m² tag i ejendommen Hermodsgård – en ejendom med 25 opgange fra 1935.

Entreprenørfirmaets opgave i ejendommen omfatter asbestsanering af eternittag, der rives ned og erstattes med tagpap. Herefter udføres arbejder i loftrum, tætning af brandkam, fjernelse af eksisterende ventilationsrør til boliger i loftrum og opsætning af nye ventilationsrør i loftrum, ekstra isolering med videre, ligesom der også monteres nye taghætter, tagrender og nedløb.

Der udskiftes ligeledes vinduer og skifersålbænke i 243 lejligheder, samt partiel renovering af murværk på facader og gavle med blandt andet maling af tagudhæng.

I otte af ejendommens 25 opgange renoveres terrazzogulv i stueplan.

Den samlede entreprisesum er på 16 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125