23948sdkhjf

Dansk Byggeris formand trækker sig

Brancheorganisationen skal finde en afløser for Niels Peter Pretzmann, der stopper på ganske udramatisk vis.
Niels Peter Pretzmann har været formand for Dansk Byggeri siden repræsentantskabsmødet i maj 2012, hvor han afløste Halldor Ragnarsson.

Beslutningen om at stoppe i utide er Niels Peter Pretzmann egen og hænger sammen med, at aktiviteter i udlandet optager så meget af hans tid, at det ikke er foreneligt med hvervet som formand:

- Der er ingen dramatik i det. Baggrunden er, at jeg bruger megen tid i udlandet i forbindelse med, at jeg er ved at bygge nogle investeringer op, og det rimer ikke godt med at stå i spidsen for Dansk Byggeri. Derfor har jeg valgt at stoppe i utide, siger Niels Peter Pretzmann til Licitationen.

Dansk Byggeris nye formand vil blive valgt på organisationens repræsentantskabsmøde den 24. april 2014. Indtil da vil næstformand Martin Skou Heidemann fra Skou Gruppen tegne organisationen udadtil.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.973