23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Dansk Byggeri
Niels Peter Pretzmann stopper som formand. Næstformand Martin Skou Heidemann tager over, indtil en ny formand vælges på organisationens repræsentantskabsmøde den 24. april 2014.

Læs også: Dansk Byggeris formand trækker sig

Deas
Kristian Kongstad er med virkning fra 1. februar blevet ansat som afdelingsdirektør med ansvar for byggeteknisk rådgivning hos Deas.

Samtidig er John Rohde med virkning fra 1. januar 2014 blevet ansat som afdelingsdirektør for forretningslinjen Facility Services. (kilde: Byens Ejendom).

Deas er et ejendomsudviklingsselskab, der forvalter en ejendomsportefølje på cirka 2.000 erhvervs- og boligejendomme, som hovedsagelig ejes af institutionelle investorer samt andre professionelle investorer – fx pensionskasser, investeringsfonde og ejendomsselskaber.

Det Frie Forskningsråd
Jan Philip Solovej, Tine Bryan Stensbøl og Egon Bech Hansen er indtrådt i bestyrelsen hos Det Frie Forskningsråd i stedet for Berthe Marie Willumsen, Kim Guldstrand Larsen og Jørgen Drejer.

Det Frie Forskningsråd består af en bestyrelse og fem faglige forskningsråd, der har ansvaret for årligt at investere godt 1,2 mia. kr. til forskning baseret på forskernes egne initiativer.

JFE A/S
Sofie Schicki Pedersen er indtrådt i bestyrelsen hos JFE A/S i stedet for Birk Heino Rommelhoff (kilde: Jyllands-Posten).

JFE A/S er en entreprenørvirksomhed, der udfører jordarbejde, rørarbejde, muffemontage, vvs og industrirør.

Københavns Byggestyring A/S
Leif Erhardt Pedersen er indtrådt i bestyrelsen hos Københavns Byggestyring A/S i stedet for Karsten Eriksen Skydsgaard (kilde: BIQ.dk).

Københavns Byggestyring A/S udfører bygningsarbejder i fag-, hoved- og totalentrepriser.

Kähler A/S
Anders Wamcke er blevet ansat som administrerende direktør hos Kähler A/S i stedet for Hans Henning Christensen.

Læs også: Elementfabrik ansætter ny administrerende direktør

MMT A/S
Preben Geer er indtrådt som bestyrelsesformand hos MMT A/S i stedet for Henrik Puggaard (kilde: Jyllands-Posten).

MMT A/S løser opgaver indenfor anlægs-, beton-, murer-, tømrer-, snedker-, fuge- og glarmesterarbejde.

Aalborg Universitet
Per Michael Johansen er blevet ansat som rektor hos Aalborg Universitet i stedet for Finn Kjærsdam.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078