23948sdkhjf

Airmaster udvider med eget selskab i Norge

Voksende succes i Norge får den danske ventilationsvirksomhed til at etablere datterselskab i Brumunddal, Norge.
Airmaster har i mere end 20 år specialiseret sig i decentral ventilation med varmegenvinding til brug i blandt andet skoler, kontorer, børnehaver og boliger, og firmaet har oplevet en høj vækst de senere år.

Som konsekvens af en stigende interesse for decentral ventilation har Airmaster nu etableret datterselskab i Brumunddal, Norge. Trond Jensen er ansat som salgschef. Han har mere end 25 års erhvervserfaring inden for ventilation, med seneste ansættelse hos Hedalm.

- I Norge har Airmaster hidtil solgt decentrale ventilationsanlæg gennem en lokal partner, og det fortsætter vi også med. Gennem eget selskab og vores lokale samarbejdspartner vil Airmaster nu kunne tilbyde en endnu bedre kontakt og support over for deres norske kunder, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Ud over moderselskabet i Danmark og datterselskab i Norge har Airmaster egne selskaber i Sverige og Storbritannien, samt et bredt forhandlernetværk i resten af Europa.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093