23948sdkhjf

Gamle mursten får nyt liv på Roslev Skole

Når Salling Entreprenører river et gammelt hus nær Roslev Skole ned, genbruges husets mursten til en planlagt udvidelse af Roslev Skole. Helt i overensstemmelse med et genanvendelsesprojekt for byggematerialer.
Projektet Genbyg Skive, der har fokus på genbrug af byggematerialer, blev iværksat i slutningen af 2013 af Skive Kommune.

Energibyen Skive og Skive Kommune har modtaget 1,4 mio. kr. i støttet fra Region Midtjylland til projektet, der skal være med til at skabe nye arbejdspladser gennem genanvendelse af byggematerialer. Projektet er bygget op efter en fransk model fra Paris, hvor alle brugbare byggematerialer fra nedrivning af gamle huse skal genanvendes og ikke må forlade byen.

Genanvendelsesprojektet kommer nu en planlagt udvidelse af Roslev Skole til gavn.

Byggematerialerne bliver i lokalområdet
Et hus nær Roslev Skole skal rives ned af Salling Entreprenører den 10. marts. Murstenene fra det røde murstenshus fra 1934 skal genbruges til den planlagte udvidelse af Roslev Skole. De øvrige byggematerialer, der har genbrugsværdi, vil også blive sorteret fra med henblik på videresalg

Karl Egeris Krogshede, der er projektleder for Genbyg Skive, udtaler i forbindelse med nedrivningen af huset i Roslev:

- Her ser vi virkelig et eksempel på genbrug af byggematerialer, der giver mening, da murstenene fra det gamle hus skal genbruges i samme lokalområde.

Det første hus, der blev revet ned i forbindelse med projekt Genbyg Skive, lå på Præstegårdsbakken 27 lidt udenfor Selde. Huset blev brugt som piloteksempel i projektet. Studerende fra Dania Erhvervsakademi var med ved nedrivningen for at dokumentere byggematerialernes vej gennem systemet, for at give en større viden om den måde vi kan og bør håndtere vores genbrugs-byggemateriale i fremtiden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086