23948sdkhjf

Hansson & Knudsen på historisk mission i Aarhus

Det fynske entreprenørfirma skal over de næste to år stå for ombygningen det karakteristiske og historiske Rømerhus i det centrale Aarhus.
Det er ikke hvilken som helst bygning, Hansson & Knudsen har fået til opgave at ombygge. Siden 1895 har Rømerhus raget majestætisk op ved Skt. Clemens Torv i Aarhus’ gågade, hvor den 4.500 m² store ejendom har været anvendt til diverse city-relaterede formål og erhverv.

- Vi er først og fremmest stolte over, at bygherren har valgt os som samarbejdspartner til denne omfattende renoveringsopgave. Vi har gennem de indledende forhandlinger haft en lang og god dialog med de involverede parter, hvilket i sidste ende har resulteret i, at Hansson & Knudsen nu har ansvaret for at genskabe en del af den aarhusianske kulturhistorie, som Rømerhus må siges at være, siger administrerende direktør Povl Christensen.

Oprindelig facade genskabes
I 2011 overtog Bestseller den historiske bygning, og det er også modevirksomheden som står bag renoveringsprojektet, der bl.a. har til formål at genskabe Rømerhus’ oprindelige facade fra 1895, og dermed føre det udvendige udtryk tilbage i tiden. Dette medfører blandt andet en original farvesammensætning på facaden samt reetablering af to hjørneindgange og det oprindelige tårn.

Som hovedentreprenør har Hansson & Knudsen ansvaret for at færdigprojektere de bærende stål-konstruktioner samt alle de tekniske installationer. Det omfattende renoveringsprojekt er allerede påbegyndt, og opgaven indebærer en udvendig restaurering samt en indvendig ombygning af Rømerhus. Når byggeriet står færdigt i forsommeren 2016, vil Rømerhus omdannes til en topmoderne seks-etagers bygning med restaurant, butik og kontorer.

Arkitekt på projektet er E+N Arkitektur, som har egen tegnstue i Rømerhus og dermed indgående kendskab til bygningen. Ingeniør er Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma.

Se 3D animationsfilm af bygningskonstruktionen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095