23948sdkhjf

Arkil vinder første store kontrakt på Ringsted-Femern-banen

Banedanmark har udvalgt Arkil som entreprenør på byggeriet af 18 vejbroer i forbindelse med Ringsted-Femern-banen. Kontrakten til 207 mio. kr. betegnes som en milepæl for projektet.
Banedanmark skal i gang med en gennemgribende ombygning af den eksisterende jernbane mellem Ringsted og Femern Bælt. Med underskrivelsen af kontrakten på 18 vejbroer på Lolland og Falster går anlægsarbejdet ind i næste fase, og dermed kan de første udførelsesarbejder på projektet begynde til maj.

Forligspartierne bag Femern Bælt-forbindelsen besluttede sidste år at igangsætte flere anlægsarbejder, hvor opførelsen af de 18 vejbroer klart udgør den største del af de samlede fremskudte aktiviteter. Disse kan gennemføres nu, selv om anlægsloven for Ringsted-Femern-banen først bliver vedtaget i 2015.

Banedanmark fik tre tilbud på arbejdet med de 18 vejbroer, og efter konstruktive forhandlinger med alle tre tilbudsgivere gik opgaven til Arkil.

- Under hele processen har det været gode og frugtbare forhandlinger med alle tre tilbudsgivere. Arkil A/S har samlet kunne levere den bedste løsning, og vi glæder os til det forestående samarbejde, siger Jens Ole Kaslund, projektdirektør for Ringsted-Femern-banen i Banedanmark.

For Arkil er der tale om en kontrakt på 207 mio. kr. Udover anlægs- og bro/betonarbejder omfatter kontrakten også nedrivning af 17 eksisterende vejbroer.

Ringsted-Femern-banen er et projekt til 9 mia. kr. og er et led i Banedanmarks vision om at skabe Fremtidens Jernbane, der skal gøre det muligt at fordoble passagerantallet og godstransporten frem mod 2020. Når banen står færdig i 2021 vil det være muligt at køre 200 km/t mod de nuværende 120/160 km/t.

I maj 2014 fjerner Banedanmark de første tre broer, og efter sommeren kan anlægsarbejdet så for alvor gå i gang. Banedanmark forventer, at alle 18 broer er bygget om i sommeren 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109