23948sdkhjf

Kingo skaber plads til renovering af 256 boliger

I Skovgårdsparken i Brabrand er nedbrydningsfirmaet Kingo Karlsen i færd med en nedbrydning, som giver MT Højgaard plads til at energirenovere 256 boliger i bebyggelsen.
Sikkerhed og miljø har høj prioritet, når der brydes ned for, at andre efterfølgende kan bygge op. Det er netop, hvad nedbrydningsfirmaet Kingos mandskab er travlt beskæftiget med i Aarhus-forstaden Brabrand, hvor Brabrand Boligforening renoverer sin Afdeling 3. I daglig tale hedder bebyggelsen Skovgårdsparken.

- Det er en blanding af kontrolleret demontering og nedbrydning, forklarer Jes Møller-Jensen, der er chef for Kingos afdeling for indvendig rydning.

Huller giver plads til udvidelser
Entreprenørvirksomheden MT Højgaard har hovedentreprisen på energirenovering af 256 lejligheder i Skovgårdsparken.

- Vi baner vejen for, at MT Højgaard kan bygge op. Et led i renoveringen er ændring af lejlighederne i to af opgangene til handicapvenlige boliger. Det kræver blandt andet, at vi skærer huller til elevatorskakter hele vejen ned gennem bygningerne. For at gøre boligerne optimalt tilgængelige, skærer vi også af murværket, så der kan monteres ekstra brede døre, fortæller Jes Møller-Jensen.

Ny lift med mange funktioner
Den tungeste del af Kingos indsats i Skovgårdsparken er fjernelse af boligblokkenes facader, så der efterfølgende kan monteres nye og langt bedre isolerende fronter på bygningerne.

Ifølge formand Torben Larsen, der har det daglige ansvar for Kingos indsats i Skovgårdsparken, går man til opgaverne i de enkelte lejligheder fra altanerne. Det sker med en ny Manitou-teleskopliftene, som både er adgangskurv til Kingos folk, og er her de løsnede facadeelementer bringes ned til containere på jorden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095